Der er planer om at Nuuk og Ilulissat på Grønlands vestkyst skal have 2.200 meter lange landingsbaner, mens lufthavnen i sydgrønlandske Qaqortoq skal have en 1.500 meter lang start- og landingsbane. Arkivfoto fra Kalaallit Airports.

Grønlandsk lufthavnsprojekt i flyverskjul

”Så længe, der ikke er politisk enighed om længden af landingsbanerne, er der for stor usikkerhed om lånebeløbet, ” siger bestyrelsesformanden for de grønlandske lufthavne.

Sandhedens time om den manglende investering til de planlagte byggerier på tre lufthavne, primært for at styrke erhvervstrafik til Nuuk og turismen til Ilulissat, nærmer sig.

Er det et fatamorgana – fordi det aldrig kan finansieres. Grønland magter det ikke, og Danmark vil ikke. Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde dog i afslutningsdebatten i Folketinget, ”at Danmark rækker hånden frem, men udgifterne er beregnet til at koste over tre milliarder kroner, eller 20 procent af det grønlandske nationalprodukt.”

Giver ingen mening
Kort fortalt drejer det sig om at gøre Nuuk til en international lufthavn til større fly og på den måde flytte trafik fra Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord); forlænge banerne i Ilulissat (Jakobshavn) til større fly og flere turister, som der bare ikke er hotelplads eller infrastruktur til, og udbygge start-og landingsbanen i Qaqortoq (Julianehåb)

Når tiden med luftkasteller måske er forbi, skyldes det nu et radiointerview i sidste uge, hvor formanden for Kalaallit Airports, Sammenslutningen af grønlandske Lufthavne, Johannus Egholm Hansen, sagde til den grønlandske modsvarighed til Danmarks Radio, KNR:

”Det er ikke kun lufthavnsbyggerierne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, der er udskudt. Også jagten på investorer er sat på pause. Det giver ikke så forfærdelig megen mening at gå til lånemarkedet, hvis ikke der er klarhed over, hvad der egentlig skal finansieres. Så længe, der ikke er et defineret projekt, kommer en långiver ikke med et forpligtende tilsagn,” siger han.

Siden sommerens start har flere entreprenørvirksomheder trukket deres tilbud tilbage, fordi der ligger bedre og sikrere opgaver andre steder. Det gælder blandt andet danske Per Aarsleff.

Bølgerne om lufthavnsudvidelserne (cirka 3,2 milliarder kroner) er gået højt. Skal grønlænderne ofre deres velstand med skoler, hospitaler og ældreforsorg for en lufthavnsplan, som langt fra ved, hvad den selv vil. Formentlig ikke, tyder det nu på. Men det må grønlænderne selv afgøre. Eller må de?

Relaterede artikler:

Sun-Air overtager ambulanceflyvning i Grønland

Albatros investerer i Kangerlussuaq

Berømt grønlandsk hotel får ny direktør

x

Læs Også

Særpræget fragtfly fløj for første gang

Airbus skal have 5 nye og større Beluga-fragtfly til at transportere store flydele mellem sine samlefabrikker. Flyet er malet som en smilende hvidhval.

500 millioner lavprissæder i Europa

For første gang har lavprisselskaberne i år med end en halv milliard flysæder på deres europæiske ruter. Om 10 år har de over 50 procent af det europæiske marked for rutefly, siger ny analyse.

Forbedret forhold mellem taxier og Københavns Lufthavn

Den tidligere anspændte relation mellem lufthavnen og ventende taxaer synes løst gennem et tættere samarbejde mellem lufthavnen og taxiselskaberne.

Easyjet klar til rute nummer 1000

Ved dette års vinterprogram kommer det britiske flyselskab op på over 1.000 helårs- eller sæsonruter. Easyjets første rute lettede i 1996 mellem London Luton og skotske Glasgow.

Lufthavn åbner nyt stort madområde

Københavns Lufthavn har taget et udvidet spiseområde i brug. Her kan passagerer vælge mellem et forøget udvalg af kendte danske og internationale varemærker. Der er også kommet en ny rygeterrasse.

Dansk helikopterfirma lander ny kontrakt i udlandet

Danske Bel Air, der håber på igen at få overskud i næste regnskabsår, har fået vigtig kontrakt med flyvninger ved Sortehavet.