Der er planer om at Nuuk og Ilulissat på Grønlands vestkyst skal have 2.200 meter lange landingsbaner, mens lufthavnen i sydgrønlandske Qaqortoq skal have en 1.500 meter lang start- og landingsbane. Arkivfoto fra Kalaallit Airports.

Grønlandsk lufthavnsprojekt i flyverskjul

”Så længe, der ikke er politisk enighed om længden af landingsbanerne, er der for stor usikkerhed om lånebeløbet, ” siger bestyrelsesformanden for de grønlandske lufthavne.

Sandhedens time om den manglende investering til de planlagte byggerier på tre lufthavne, primært for at styrke erhvervstrafik til Nuuk og turismen til Ilulissat, nærmer sig.

Er det et fatamorgana – fordi det aldrig kan finansieres. Grønland magter det ikke, og Danmark vil ikke. Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde dog i afslutningsdebatten i Folketinget, ”at Danmark rækker hånden frem, men udgifterne er beregnet til at koste over tre milliarder kroner, eller 20 procent af det grønlandske nationalprodukt.”

Giver ingen mening
Kort fortalt drejer det sig om at gøre Nuuk til en international lufthavn til større fly og på den måde flytte trafik fra Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord); forlænge banerne i Ilulissat (Jakobshavn) til større fly og flere turister, som der bare ikke er hotelplads eller infrastruktur til, og udbygge start-og landingsbanen i Qaqortoq (Julianehåb)

Når tiden med luftkasteller måske er forbi, skyldes det nu et radiointerview i sidste uge, hvor formanden for Kalaallit Airports, Sammenslutningen af grønlandske Lufthavne, Johannus Egholm Hansen, sagde til den grønlandske modsvarighed til Danmarks Radio, KNR:

”Det er ikke kun lufthavnsbyggerierne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq, der er udskudt. Også jagten på investorer er sat på pause. Det giver ikke så forfærdelig megen mening at gå til lånemarkedet, hvis ikke der er klarhed over, hvad der egentlig skal finansieres. Så længe, der ikke er et defineret projekt, kommer en långiver ikke med et forpligtende tilsagn,” siger han.

Siden sommerens start har flere entreprenørvirksomheder trukket deres tilbud tilbage, fordi der ligger bedre og sikrere opgaver andre steder. Det gælder blandt andet danske Per Aarsleff.

Bølgerne om lufthavnsudvidelserne (cirka 3,2 milliarder kroner) er gået højt. Skal grønlænderne ofre deres velstand med skoler, hospitaler og ældreforsorg for en lufthavnsplan, som langt fra ved, hvad den selv vil. Formentlig ikke, tyder det nu på. Men det må grønlænderne selv afgøre. Eller må de?

Relaterede artikler:

Sun-Air overtager ambulanceflyvning i Grønland

Albatros investerer i Kangerlussuaq

Berømt grønlandsk hotel får ny direktør