(Arkivfoto fra Ryanair)

Hvornår er det flyselskabets skyld?

Ryanair er værst, men andre følger godt med, og det er uværdigt, hvis passagerer efterlades på ubestemt tid i en lufthavn i vores moderne verden, uanset hvad grunden måtte være.

Luftfart er en følsom branche. Selv ved den mindste fejl på jorden eller i luften kommer straffen. Enten fra teknikken, personale eller passagererne. Desværre også ofte fra flyselskabernes eget personale i form af strejker og trusler og mangel på loyalitet.

Der er kontant afregning med tab af passagerer i en hård konkurrencesituation, og krav om erstatning efter gældende EU-bestemmelser.

Denne sommer har indtil nu været hårdt ramt i varmen. Ikke på grund af klimaet, men på grund af flyselskabernes egne dispositioner eller mangel på samme.

Jeg har bestemt ikke været tilhænger af EU forordning 261 om erstatningspligt, som kan koste et flyselskab urimeligt dyrt. Men jeg er begyndt at vakle i troen, når jeg erfarer, hvad forbrugerne har været udsat for de seneste måneder.

Ryanair er skruppelløs
Værst af alt er det med Ryanair, som synes at mene, at man kan skalte og valte med planlægningen efter forgodtbefindende. Når jeg i weekenden i BT læser om en enlig mor, som med sin 12-årige datter har siddet på lufthavnsgulvet og ventet 23 timer og sammenlagt i 26 timer på at komme hjem til København fra Stansted Lufthavn ved London, så har jeg svært ved at acceptere en undskyldning.

Da de endelig troede de skulle hjem, kom de ud i et fly fra Ryanair, hvor kaptajnen meddelte, at de alligevel ikke kunne flyve på grund af vejret. Efter yderligere 13 timers ventetid fik de at vide, at de kunne ombooke til et andet fly om fem dage.

”Det provokerer mig. Ikke at de aflyser på grund af vejret, men at vi skulle sidde og vente i så mange timer, før vi fik at vide, hvad der skulle ske,” siger Nadia Ludvigsen til avisen.

Måske alligevel
Og så følger en sætning, som kan være lidt svær at forstå, fordi konsekvensen for mig ville have været: ”Aldrig mere Ryanair.”

Men Nadia siger: ”Jeg tror ikke, jeg kommer til at rejse med Ryanair igen i fremtiden. Så tror jeg hellere, jeg kommer til at betale mig fra det.”

Ryanair skal ikke have mange af den slags kunder for at undgå et alvorligt smæk, både med erstatninger og frafald af kunder efter trafikken i sommer, som simpelthen har været så miserabel, 1.000 aflysninger i juli (CHECK-IN.dk), at det burde have alvorligere konsekvenser.

Her er det no excuse
På vore hjemlige breddegrader står det heller ikke for godt til med SAS, som har gabt over alt for meget med stribebevis af aflysninger og omlægning af trafikken. Når man skriver kontrakt med et selskab som CityJet, må man regne med, at selskabet kan leve op til kontrakten.

Kan det ikke det, står den på fyringsgrund ved først givne lejlighed. Det er faktisk anden sommer SAS arbejder med selskabet. Her er ”no excuse” reglen heller ikke anvendelighed.

Måske er det ikke meget bedre med SAS eget datterselskab fra Dublin. Hvis det er tilfældet, ville jeg være lidt flov.

Den med pilotmangel dur ikke. Heller ikke for SAS. Man skriver ikke kontrakt med et cateringfirma om at levere 50 måltider, hvis man kun har kokke til 25.

Med SAS er det dog anderledes end med Ryanair. Fordi SAS har mange muligheder for hurtigt at skaffe en anden transport med egne eller andre selskabets rutefly. Derfor undgår man i reglen de ydmygende gulvpladser til sine passagerer i lufthavnene. Og samtidig de større erstatningskrav.

Grækerne bør betale
Det var også slemt for de omkring 300 passagerer med Thomas Cook Airlines og Spies i sidste weekend, da IT-systemenerne svigtede i lufthavnen i Rhodos.

Det kunne professionelle Spies naturligvis ikke gøre for, men selskabet har alligevel påtaget sig alle forpligtelser, som man kunne læse her i weekendens ”7’er” med produktchef Carlos Cebrian. Spies parat til at betale, hvad det koster.

Kunne Spies have handlet anderledes? Det er altid let at være bagklog, især når man ikke kender de interne forhold og slet ikke ved noget om varigheden af stop i lufthavnen.

Hvis man havde vidst, hvad man ved i dag, tror jeg nok jeg havde sendt alle ankomne passagerer til Tyrkiet, og returneret de ventende i lufthavnen til deres netop forladte hotelpladser. Rhodos Lufthavn er bestemt ikke til andet end et meget hurtigt bekendtskab.

Det gjorde Spies også, men hentede passagerer fra Tyrkiet til Rhodos for tidligt, så man fik den meget uheldige dobbeltdækning.

Men konklusionen var klar: Lufthavnen på Rhodos, der ikke har for godt et renomme i forvejen, bar hele skylden. Der bør komme et erstatningskrav fra en stor kunde som Spies. Intet mindre.

Men Spies’ stab på Rhodos kunne måske godt have været lidt heldigere med afviklingen.

Stramninger på vej
Med et selskab som Ryanair kan man ikke fortænke forbrugerorganisationer og politikere i at stramme paragraf 261 om erstatninger yderligere. Det er bare ærgerligt, for det undgår heller ikke at ramme de forkerte, som kan have ret i, at forordningen er dybt uretfærdig over for et flyselskab.

En domstolsafgørelse i EU for nylig, som også gør strejke i eget flyselskab erstatningspligtig ved forsinkelser og aflysninger, er ikke kommet til verden uden grund. Ryanair har sin store del af skylden, og noget tyder desværre på, at der er mere i vente.