Intet behov for fusion

Selv efter American Airlines moderselskab AMR havde et betydeligt tab i første kvartal 2008 på grund af stigende brændstofpriser, siger selskabets CEO Gerard Arpey, at American ikke har besluttet, hvilken rolle selskabet skal spille i en branche, der hele tiden konsoliderer sig.

 

"Vi har så stærkt et rutenet at vi klarer os uanset hvilke fusioner, der ellers vil komme, men han sagde samtidig, at selskabet er åbent for de muligheder, der måtte vise sig.

 

AMR har planer om at reducere kapaciteten og fremme fornyelsen af flyflåden med det formål at øge omsætningen og reducere driftsomkostningerne. American venter yderligere svage resultater i indeværende kvartal, som blev indledt af 3.000 aflyste flyvninger på grund af sikkerhedscheck af selskabets fly.

 

American Airlines vil reducere sin indenrigs-kapacitet med 3,6% og øge kapaciteten på de lukrative udenrigsruter med 3,6% det kommende år. Samtidig vil man sætte hastigheden op på udskiftningen af de gamle MD80-fly til nye mere brændstoføkonomiske Boeing 737-800, hvor man venter 34 fly i 2009 og 36 i 2010.

Skrevet af web-redaktionen