KLUMME: Der var i begyndelsen af året 131 sager, som ventede på en afgørelse, men nu er der ved at være ryddet op. Ny datalov og personalemangel får skylden for puklen.
Vi ved det ikke endnu, men kort tid efter påske kommer årsberetningen fra Pakkerejse-Ankenævnet. Måske bliver der tale om en lille stigning i antallet af ankesager. Her i februar og marts er det ellers væltet ind med afgørelser. Helt nøjagtigt er det blevet til 131 sager, hvor forbrugerne på egne og andres vegne har klaget over bureauer og rejsearrangører.
En hurtig gennemgang tyder på, at charterbureauerne ligger i front som altid. Det er også naturligt, eftersom det drejer sig om godt en million rejser, eller syv procent flere end året før. Det med det hurtige skal tages med en gran salt i betragtning af det drejer sig om 131 sager, hver med fem til 20 A4-ark.
Ankenævnet har været ramt af problemer med den nye datalov og af personaleproblemer, som har bevirket, at der har været afholdt færre møder. Buketten med de 131 klagesager strækker sig fra midten af juli og resten af 2018. Nu skulle ventelisten være elimineret og normal procedure genoprettet.
Hotelkontrakt i fare
Jeg har gennem rigtigt mange år fulgt klagesager og afgørelser i nævnet og beskrevet afgørelser som branchen kunne lære af. Det har ikke ændret min positive opfattelse af dansk kvalitet, men jeg har senest efter de 131 klagesager, fået et indtryk af, at der hist og her er budt på hotelophold, som ikke har levet op til hotellets egen opfattelse af et stjernesystem, og burde have konsekvenser for hotellets eventuelle nye kontrakt. Topscorer har været den om familien, der skulle indkvarteres på et værelse fyldt med rotter.
Og det er vel at mærke også blandt de store charterarrangører, der har været klager. Måske især blandt dem, fordi de ikke mere selv indgår hotelkontrakter med lokale agenter, men er afhængige af deres internationale modefirmaer. Det giver måske nok bedre priser, men giver det også bedre kvalitet?
De fleste bureauer har indført deres eget klassificeringssystem, også selv om de efter en EU-forordning har været tvunget til at fortælle de danske forbrugere, hvad kvaliteten lokalt er bedømt til. Noget som kan bidrage til forbrugerforvirring og føre til bristede forventninger.
Se denne verden, før den næste
Man kan ikke skrive om emnet uden at tænke tilbage på Simon Spies: ”Dette hotel og værelser er for dem, der absolut vil se denne verden før den næste.” Hudflettende ærlig forbrugerorientering, som bare ikke holder i dag. Man kan ikke skrive sig væk fra en rimelig kvalitet. Siger i hvert fald Pakkerejse-Ankenævnet.
Bureauchefer udtaler, når de bliver spurgt, at de fint holder kvalitet, men samtidig, at folk, som har købt de helt billige rejser notorisk klager mest. Jeg tror egentlig altid, at det har været sådan. Der er bare mange flere helt billige rejser i dag ,end der var før i tiden.
Når man blader i bunken med de 131 sager, støder man igen og igen på en indledning: ”Utilfredshed med indkvartering og rengøring samt mad i forbindelse med all-inclusive.”
Hvad ville mon Simon Spies have sagt til en sådan kritik? Jeg tror faktisk aldrig, vi ville have set den. For den ville være løst med kunden, uden nogensinde at komme i ankenævnet.
Behold bare sandkagen
Jeg husker morgenkaffen i Grækenland, som Spies selv oplevede. ”Mine gæster skal ikke spises af med en tynd kop kaffe og et stykke sandkage. Det kommer til at koste os penge, men nu skal der serveres en god og fyldig morgenmad, uanset hvad de andre gør.”
Det gav masser af god omtale, og inden længe var Tjæreborg Rejser nødt til at gøre det samme. Og sådan er det den dag i dag. Selv grækerne har lært at spise et sundt og nærende morgenbord med kaffe, juice, frugt. æg, brød og diverse pålæg. Afsluttende med sandkage, som en græker ikke kan undvære.
Vi vil gerne have sol og sand, når vi holder ferie på de græske øer. Men sandkagen kan de godt beholde.