Når nøden er størst er rejsebureauet nærmest

TIRSDAGSKLUMME: Formentlig er et sted mellem 50 og 100 danskere på krydstogt i Caribien, og nu er spørgsmålet, hvorfra og hvordan de kommer hjem, og hvem der erstatter efter orkanen Irma.

Af Ejvind Olesen

Sjældent eller aldrig er der i den grad rodet rundt i krydstogtskibenes planlagte ruter som under og efter Irmas hærgen i den forløbne uge. Nogle anløb er aflyst. Nogle skibe er gået ind til andre havne og er blevet der. For ikke at sejle ud i nye problemer. Konfrontation med Irma skal for enhver pris undgås.

Fra Miami og Fort Lauderdale og helt op til Cape Canaveral på østkysten af Florida er skibe blevet liggende og har afkortet deres ture til fem og til tre dage.

Enkelte, som Norwegian Cruise Line, har flyttet hele programmet frem til 1. nov. for Norwegian Escape fra Østlige Caribien (i reglen med St. Thomas, Puerto Rico og St. Martin) til Vestlige Caribien med Cozumel i Mexico som hovedattraktion.

Det er efter de fleste danskeres mening en klar forringelse, fordi de helst vil se gammelt dansk land. Ofte kræver de erstatning for at være havnet på andre øer. Og ved flere lejligheder har de efter pakkerejseloven fået tildelt et beløb, fordi programmet ikke holdt, hvad det lovede. Noget som krydstogtselskaberne aldrig har accepteret. For dem er den ene ø ligeså god som den anden, uanset hvem, den i sin tid har tilhørt.

Netop nu er det helt uoverskueligt. Det bekræfter adm. direktør for Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier. Ifølge de danske krydstogtbureauer er langt de fleste danskere på krydstogt i Middelhavet i september og i Caribien i vintermånederne.

”Jeg vil dog tro, efter de henvendelser vi har fået, at mindst 50-60 danske passagerer er blevet berørt. Enten ved aflysninger, ændring af ruter og fly, som er udeblevet, fordi de slet ikke kan lande. Andre, som SAS og Norwegian, har aflyst afgange til Florida i weekenden.

Vi mangler flere oplysninger. Generelt kan det siges, at hvis man har købt sin rejse med landtransport, hotel og krydstogt, er man dækket ind efter pakkerejseloven. Men noget tyder på, at de forskellige krydstogtselskaber vælger vidt forskellige måder at yde erstatning på”, siger han.

Efter pakkerejseloven i Danmark, og vistnok også i Sverige og Norge, er det krydstogtrederierne, der er fuldt erstatningspligtige. Når de sejler i de tre orkanmåneder, august, september og oktober, er de populært sagt selv ude om det og kan ikke dække sig ind under force majeure.

Det er det samme, hvis det bliver snevejr i juni i Danmark (trods alt), er flyselskaberne ikke ansvarlige og kan aflyse uden at skulle give erstatning, mens det samme ikke gælder i februar, for da bør man være forberedt.

Det har amerikanske flyselskaber og rederier kun sjældent accepteret. De mener, at de kan påkalde sig force majeure, hvis vejret forhindrer dem i at gennemføre programmet.

”Jeg synes, danskerne skal være glade for deres rejsebureauer og benytte dem mest muligt. Det sikrer forbrugerne på en effektiv måde. Og for krydstogtpassagerer burde der da slet ikke være noget valg”, sagde min bekendt, som selv står i spidsen for et stort rejsebureau, forleden.

Men det forhindrer mig ikke i at give ham ret. Det er ikke nogen præstation selv at kunne pejle sig igennem diverse hjemmesider og så bagefter sidde med alle problemerne, hvis noget går galt.