Når SAS gener vinder indpas hos DSB

Ejvind Olesen.

Ejvind Olesen.

WEEKENDKLUMME: Skal vi virkelig tro på, at fhv. SAS direktør, Flemming Jensen, er ved at lære sine nuværende ansatte noget om service?

Af Ejvind Olesen

Det var et lille pip forleden, der satte mine forhåbninger i gang. En artikel i Berlingske med overskriften: ”Tog uden personale på Kystbanen fortoner sig.” Kunne det mon være rigtigt, at en eller anden i DSB har fundet ud af det fuldstændigt tåbelige og farlige med at rippe et langt regionalt tog for andre end selve lokomotivføreren foran i sit eget lille styrehus (det hedder meget flottere cockpit i et fly).

I et interview i Jernbaneforbundets blad siger nuværende topchef i DSB (tidl. hed det generaldirektør) Flemming Jensen, fhv. koncernchef i SAS: ”Det er almindelig kendt, at vi tidligere har kigget på Kystbanen, men der ligger ikke nogen klar plan for, hvornår vi går videre, og hvordan vi gør det. Jeg har desværre ikke et mere klart svar,” siger Flemming Jensen.

Jeg håber og tror, at han inderst inde tænker: ”aldrig”. Ikke alene er det farligt, men så har det også noget at gøre med det servicegen som Flemming Jensen har med sig fra SAS.

Naturligvis er der mange pendlere med Kystbanen mellem Helsingør og København, men der er også rigtig mange turister og familier med børn. For slet ikke at tale om skoleklasser. Et sådant tog kan ikke være uden vejleder og god service.

Kunne det være første skridt, hvor den tidligere luftkaptajn er begyndt at se nærmere efter, hvorfor DSB ikke er populær i befolkningen?

Kunne det være, at han vil ændre på den ydmygende forestilling hele sommeren med billetsalg på Københavns Hovedbanegård, hvor danske og udenlandske passagerer står som sild i en tønde for at få lov til at købe en billet? Jeg har set inden for i det tilstoppede lokale et par gange og spurgt lidt i ventekøen. Nogen havde stået en time, fortalte de.

Kunne det være, at han også ville revurdere den manglende service på togene til de lange strækninger, så man fra København til Frederikshavn igen kunne købe en vand eller øl, pølse og kanelsnegl eller citronmåne? Og man behøver altså ikke at give personalet en halv mio. kr. om året for at få det genindført.

Måske der også kan indsættes tog med plads til alle og en bedre præcision. Tog til tiden, som det kendes fra SAS med fly til tiden, hvilket faktisk lykkes ganske godt.

Måske er det et forfængeligt håb alt sammen. Men Flemming Jensen og det lille pip fra Kystbanen kan være et signal om, at bedre tider er på vej på skinnerne.

God weekend.