Nyt rekordår for VIA Travel Group

Driftsindtægterne endte på NOK 682 millioner, en forbedring på 17% fra 2006, og driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) blev NOK 110 millioner, en forbedring på 36% fra det forrige rekordår 2006. Vækst i omsætning og resultat er et udslag af organisk vækst, interne effektiveringsprojekter og opkøb

Resultatet for VIA Travel Group (inklusiv franchiser) viser en bruttoomsætning på ca. NOK 8 milliarder, hvilket gør VIA Travel Group til den førende erhvervsrejsekoncern i Norden. For selvejede VIA Travel bureauer var bruttoomsætningen på NOK 5,2 milliarder. Bureauerne i alle de nordiske lande bidrog til den positive resultatforbedring fra 2006 til 2007.

VIA Travel Group havde en netto kundetilgang på NOK 600 millioner i 2007.

I februar 2007 købte VIA Travel Group Travelzon OY, Finlands største uafhængige erhvervsrejsebureau, for bedre at kunne servicere nordiske kunder. For yderligere at styrke positionen på det svenske marked købte VIA Travel Group i juni 2007 rejsebureauet Linders Resor AB i Sverige. Mod slutningen af året blev der også gennemført nogle mindre opkøb af norske rejsebureauer.

 

Skrevet af web-redaktionen