Royal Caribbean Cruise Line - Vision of the Seas (Foto: CruiseKings)

Orgier med narkotika og sex på krydstogtskib

Det flød med narkotika overalt, folk kastede op i swimmingpools, der lå unge mennesker i narkorus i klynger på gulvet, halvt påklædte og dyrkede sex. Enkelte måtte køres tilbage i kørestole til deres kahytter af personalet.

Royal Caribbean Cruise Line har sikkert fortrudt bitterligt, at man solgte en chartret sejlads i Middelhavet med skibet Vision of The Seas til et britisk selskab, Anchored Cruise, da Channel4 på turen samtidig skulle optage et reality show.

Det blev ifølge engelske Mail Online en skandale ud over alle grænser, som de 2.500 passagerer blev vidne til. Heraf deltagerne i reality showet, men TV-selskabet understreger, at ingen af dem deltog i det narkotikatræf de alle blev vidner til undervejs.

Mail Online beretter, at de 765 ansatte, hvoraf mange måtte hjælpe til med oprydningen, blev dybt ydmyget. Repræsentanter fra Anchored Cruise har ikke ønsket at udtale sig, og Royal Caribbean, som kører en lidt underlig lav profil, understreger i en officiel udtalelse, at man absolut har nul tolerance med narkotika.

Det er drastiske kommentarer, der kommer fra andre deltagere i det særlige krydstogt, som ifølge Mail Online skulle være noget, der lignede en festival med kendte navne om bord. Men ingen af dem har været med i noget orgie. Heller ikke fra TV-selskabet,

Overrasket over, at ingen døde
Én beskriver forholdene således, ”De sniffede narkotika og andre forskellige former for stoffer. De kastede op i swimmingpoolerne. De lå midt ud i gangarealerne og dyrkede gruppesex. Det var en horribel oplevelse.” ”Jeg er overrasket over, at ingen døde,” siger en anden.

Der var også vild gang i forretningerne om bord. En gruppe købte spiritus og 10 flasker champagne for 45.000 kr. Andre solgte Ecstasy for 75 kroner per pille. En britisk mand blev hentet af politiet ved ankomsten til Cannes, og Royal Caribbean understreger, at man arbejder tæt sammen med myndighederne.

Det skal bemærkes, at det var et chartret skib, hvor Anchored Cruises har stået for salg- og arrangement. Men det har altså ikke været muligt for Mail Online at få kommentarer til forløbet fra bureauet.

Vision of The Seas har i perioder om sommeren haft udgangspunkt fra København til Baltikum og op langs Norges kyst. Det er populært skib blandt rigtig mange danskere.

Den dramatiske tur fandt sted fra 7. juni og fem dage fra Barcelona, Cannes, Ibiza, Mallorca og tilbage til Barcelona. Channel4 viser optagelser senere på året.

 

Relaterede artikler:

Narkotika fund for syv mio. kr. på krydstogtskib fra Royal Caribbean

Royal Caribbean uden fornyelse i København

Over 100 passagerer ramt af Roskildesyge på Vision of The Seas