Rejsebranchens påskemarch for klimaet

KLUMME: Det ender med, at vi skal sige undskyld for, at vi er sat i denne verden. Et dybt overraskende udspil fra direktøren for Danmarks Rejsebureau Forening, med forslag om klimakvoter.

Var det en drøm? Ja, det var det vel. Det var påske i april 2019. Det havde været bitterligt koldt, især om natten. Global opvarmning var der i hvert fald ikke tale om. Det ærgrede de mange gode mennesker med de mange gode meninger, som skulle bruge det argument i deres kamp mod de fossile brændstoffer og CO2-udslippet.

Længe havde rejsebranchen følt sig fristet til at deltage i debatten. Det samme havde kødproducenterne.  Både i SAS og Spies-koncernen havde de svenske ledere presset på for at komme ud og sige undskyld. Slagterierne havde holdt godt skjult, at der er meget mere CO-udslip pr. kilo påskelam end i rødt oksekød.

SAS havde forsøgt at få forbrugerne til at betale en form for aflad, når de skulle flyve, men det var en lammende fiasko. Nok ville danskerne gerne være med i klimadebatten, og nogle mente endda, at det ville blive en del af den kommende valgkamp. Men det gik slet ikke.

Stor forskel i Danmark og Sverige
Anderledes i Sverige. I hvert fald udadtil. Den svenske stat indførte en slags flyskat for at få folk til at bruge andre befordringsmidler end fly. Pengene gik i statskassen. Dernæst kom et tog-program med mange nattog ud til større byer. Ifølge svenske forskere udspyede fly nemlig meget mere CO2 end togene, som engang havde kørt på rent kul. ”Følg os” sagde både svenske luftfartsfolk og ikke mindst hotelejere, som lagde alt om til økologi. Om det så var økologisk grus på gangstierne.

I Danmark tog man det sædvanen tro langt mere afslappet. Den danske regering gav tilskud til udvidelse af lufthavne. Til mere indenrigstrafik og et løfte om ikke at indføre klimaafgifter eller skatter på flybilletterne.

Den svenske vision blev alligevel ført igennem i SAS, som dybt skyldbevidst begyndte at betale bod for salget af ungdomsbilletter. Og oven i købet brugte det til at fremhæve sig selv i PR-reklame for forbrugere og politikere. 

Dybt overraskende dansk forslag
Derfor kom det også som et klimachock, da administrerende direktør Lars Thykier i Danmarks Rejsebureau Forening ved påskens start kom med et forslag om klimakvoter på alt fra flyrejser til kød og bilkørsel. Bør det være en menneskeret at tage ud at flyve, når man har lyst? Eller bør man udvise klimaansvar? Den sag blev uddybet i Jyllands Posten.

”Giv hver borger 1.000 klimapoints, som kan bruges til at køre i bil, eller vælge en flyrejse eller købe oksekød,” sagde Lars Thykier og foreslog ”et politisk indgreb”. Fordi hverken passagerer eller kunder er interesseret i at ændre det nuværende rejsemønster. Det kan vel kun betyde en ting. Lavere vækst og mindre omsætning.

Politisk indgreb til at begrænse flytrafikken for dem (foreningens medlemmer), der lever af at sælge flyrejser. Det er da et synspunkt, der vil noget, og som vi næppe har hørt det sidste ord om. Hvad siger mon den nye formand?

Norge deltog også i min drøm. Nordmændene var noget ambivalente, men syntes ikke, de kunne være andet bekendt. For i det mindste at være lidt solidarisk, især med svenskerne, havde regeringen også indført flyafgifter, mens de tænkte på de store olieboringer ude i Nordsøen. Allerhelst ville de have friholdt Norwegian for afgifter, men det ville nok alligevel være uklogt.

Spies gør det nemt for sine gæster
Hos Spies Rejser tror de også på gode gerninger. Heller ikke her fornægter den svenske påvirkning sig. Og helt oplagt bliver en beslutning om at klimakompensere for CO2-udslip for alle flyrejser fra 29.april. Samtidig bruges beslutningen i reklamen, og en bemærkning om, at Spies kom først med den smukke handling.

”Vi gør det nemt for vore gæster at gøre deres ferierejse mere bæredygtig. Vores primære formål er at mindske vores udslip, og nu tager vi et skridt hen imod at blive klimaneutral og kompensere for de udslip, som vi ikke kan undgå, ” siger Magnus Wikner, koncernchef for Thomas Cook Northern Europe.

Veltilpas over en række gode gerninger vågnede jeg –  og det var påske. Og påskelammet var ikke bæredygtigt, men udledte betydeligt mere CO2 end kødkvæg, fastslog forskere fra Aarhus.  Jeg valgte alligevel en lammekotelet og betalte 20 kroner til fattige bønder i Island. Man er vel et godt menneske.