Fra torsdagens testflyvning af den første Airbus BelugaXL – set fra cockpittet på ledsageflyet. Foto: Airbus.

Særpræget fragtfly fløj for første gang

Airbus skal have 5 nye og større Beluga-fragtfly til at transportere store flydele mellem sine samlefabrikker. Flyet er malet som en smilende hvidhval.

De fem nye og større BelugaXL fragtfly er baseret på fragtversionen af Airbus A330-200, mens de fem nuværende belugaer er bygget op på en tidligere Airbus-model, A300-600. Flyene bruges til at transportere færdige flysektioner som eksempelvis vinger til Airbus’ samlefabrikker.

Torsdag gennemførte Airbus den første test flyvning af BelugaXL – beluga er det engelske ord for en hvidhval og givet til flytypen fordi den angeligt minder om en sådan. BelugaXL males så den ligner om en smilende hval.

Den første testflyvning varede lidt over fire timer og startede og sluttede fra lufthavnen i sydfranske Toulouse, hvor Airbus har sin primære samlefabrik.

Nu forestår der yderligere 600 timers testflyvninger og en lang række forskellige test af det nye fragtfly de kommende ti måneder inden Airbus forventer det kan indsættes i normal drift i om et års tid. Mellem 2019 og 2023 vil Airbus være klar med sine fem BelugaXL, der skal afløse de nuværende, mindre BelugaST (Super Transporter), der har fløjet siden 1994, oplyser flyfabrikken.

Familiefoto med de fem nuværende Beluga-fragtfly hos Airbus. Klik på billedet for at se det i stort format. Foto: Airbus.

30 procent mere lastkapacitet
BelugaXL-programmet er skabt så Airbus blandt andet kan transportere større færdige flysektioner til sin nyeste langrutemodel, A350 XWB, samt dobbeltdækkeren A380. Airbus henter og bringer med sine belugaer flydele mellem 11 steder i Europa, hvor større dele til Airbus-flyene fremstilles. Herfra flyves de til Airbus’ primære samlefabrikker i udover Toulouse også Hamborg og Tianjin i Kina.

De nye BelugaXL har Rolls-Royce Trent 700 motorer og har blandt andet et sænket cockpit samt en række andre nyudviklinger, der er med til at give de nye belugaer 30 procent mere lastkapacitet end forgængeren.

De nye BelugaXL bliver seks meter længere og en meter bredere end de nuværende fragtfly. Mens de nuværende er store nok til at tage vinger til A340 eller dele af skroget til A350, kan de ikke rumme de store dele til A380. BelugaXL har kapacitet til at flyve med seks tons mere fragt end typen, den skal afløse – ligeledes kan XL-versionen have to vinger til A350, mens den nuværende kun har plads til en vinge.

De nye BelgugaXL er 63 meter lange, 19 meter høje, knap ni meter brede, de kan lette med en maksimalt takeoff vægt på 227 tons og har en rækkevidde på 4.000 kilometer.

Relaterede artikler:

Dobbelt så mange passagerfly om 20 år

Droner skal hjælpe med flyinspektioner

Airbus klar med ny business jet