Sidste hurdle for gigantfusion overvundet

american-airlinesEn dommer fra USAs Højesteret afviste i weekenden et sidste desperat forsøg fra en gruppe rejsende og rejsebureauer på at stoppe fusionen mellem American Airlines og US Airways.

Fusionen skaber verdens største flyselskab, og det var netop den dominans på markedet, som fik forbrugere og rejsebureauer til at frygte en monopollignende tilstand i flere amerikanske lufthavne, skriver epn.dk.

I deres appel til Højesteret lød det fra sagsøgerne, at fusionen vil medføre ’uoprettelig skade’ med højere priser på flybilletter, dårligere service og flere passagerer på flyene.

Klagerne kom efter et civilt søgsmål fra det amerikanske justitsministerium og flere amerikanske stater blev droppet efter en aftale om, at det fusionerende selskab skal afhænde flere aktiviteter og afgange i syv store amerikanske lufthavne for at sikre ligelig konkurrence.