Større minus end ventet for Cimber

Nedgangen kom på trods af en 20% stigning i omsætningen til 1,6 milliarder kroner. Til gengæld var resultatet af den primære drift – EBIT – et underskud på 197 millioner kroner mod to millioner kroner i underskud for et år siden, skriver borsen.dk.

 

Selskabets adm. direktør Jacob Krogsgaard betegner resultatet som ’stærkt utilfredsstillende’ og beskriver 2009 som det værste år nogensinde i flybranchen med flere udefra kommende forhold, som har haft negativ påvirkning for selskabet og er medvirkende til at give et resultat langt dårligere end ventet ved regnskabsårets begyndelse.

For at tage kampen op gennemføres en række interne strukturprojekter, mens udnyttelsen af selskabets kapacitet skal optimeres. Der ventes en omsætningsforøgelse til omkring to milliarder kroner og et resultat af den primære drift på mellem 20 og 80 millioner i underskud, hvor det tidligere ventede resultat lød på mellem -30 og +30 millioner.

Skrevet af Flemming Juul