Tab på Cimber-billetter kan trækkes fra

Det fremgår af en lov fra 2010, som gør det muligt at fratrække tabte krav mod konkursboer i selvangivelsen, skriver bt.dk.

 

Unni Rise, der er chef for Skats koncerncenter for jura og samfundsøkonomi, fortæller, at reglen stammer fra den ændrede kursgevinstlov fra januar 2010, som giver fradragsret for tab på fordringer som er opstået 27. januar 2010 eller senere.

 

Når det står klart, at fordringen ikke bliver dækket af selskabet, har kunden ret til at trække billetprisen fra i skat. Fradragsretten bliver dog først en realitet, når det endeligt er afklaret, at billetten ikke blive refunderet, og det sker først, når konkursboet er endelig opgjort, hvilket kan tage flere år. Desuden skal tabet være på mindst 2.000 kroner.

Skrevet af Flemming Juul