Thai frygter fald i omsætning

"Dette års omsætning vil helt sikkert falde i forhold til sidste år på grund af den politiske uro i Thailand, som har haft negativ effekt på turismen og medført aflysninger af flyrejser i betydeligt omfang”m siger selskabets president Apinan Sumanaseni.

 

Også selskabets cabin factor ventes af blive reduceret fra det gennemsnitlige niveau på 77% i 2007. Indtil videre er cabin factor nede på 60% for indeværende måned mod 75-80% i samme måned sidste år. Antallet af passagerer fra Europa er faldet med 5-10% i forhold til måneden før, mens de tilsvarende tal fra Asien oplevede en nedgang på 20%.

 

Især turister fra Japan, Sydkorea og Kina, har aflyst deres besøg i Thailand på grund af advarsler fra de respektive udenrigsministerier.

 

Selv om premierminister Samak Sundaravej er blevet tvunget til at træde tilbage fortsætter den politiske uro, og flyselskabet frygter alvorlig nedgang i trafikken i både tredje og fjerde kvartal 2008. Derfor arbejder man med planer om reduktion i antallet af flyvninger og andre omkostninger.

Skrevet af FlemmingJuul