Ukraine stiller krav til russiske passagerfly

aeroflotDet anspændte forhold mellem Rusland og Ukraine får nu Ukraine til at kræve, at to russiske flyselskaber, Aeroflot og Transaero, får tilladelse for alle flyvninger over Ukraine. Baggrunden er også, at de to selskaber flyver til den ukrainske Krim-halvø, som Rusland besatte i marts.

Ruslands anneksion af Ukraines Krim-halvø samt finansiering af oprørerne i det østlige Ukraine, der formodes at have nedskudt Malaysia Airlines-flyet sidste måned, har skabt den værste konfrontation mellem Rusland og den vestlige verden siden afslutningen af Den kolde Krig, skriver Reuters.

Nu siger Ukraines luftfartsmyndigheder, at de to russiske flyselskaber skal have tilladelse for at overflyve Ukraine. Aeroflot og Transaero overflyver Ukraine på vej fra Rusland til Bulgarien, Egypten, Grækenland, Israel og Tyrkiet.