USAs turistreklame rammer ved siden af

 

I sin klumme på frommers.com hævder han, at Brand America, som markedsfører USA, ikke har forstået, hvad der holder turisterne borte, fortæller jp.dk.

 

Filmen viser hjemlige scener, familier, der hygger sig og børn der leger, travle gader og smuk natur, men Arthur Frommer undrer sig over, hvad der er blevet af Frihedsgudinden og Grand Canyon.

 

Han mener desuden, at millioner af udlændinge ville komme, hvis det var nemmere at få et visum. For mange koster det 140 dollar alene at ansøge om visum, og der kræves personlige interviews på et konsulat, langt borte fra der, hvor de bor, skriver han.

 

Danske statsborgere med pletfri straffeattest kan rejse til USA uden visum, men skal have gyldigt maskinlæsbart pas, også for børn, en bekræftet returbillet eller en bekræftet billet for videre rejse og der skal udfyldes formularer, som koster penge.

 

Arthur Frommer opfordrer Brand America til at fokusere på at gøre det nemmere at komme ind i landet, hvis de vil se resultater.

Skrevet af Flemming Juul