Væksten er der, men endnu ikke lønsomheden

Det har undret mange, at Vagn Sørensen har valgt at forlade Cimber-Sterlings bestyrelse så kort tid før generalforsamlingen i august. Selv siger han i dag til Børsen: "Jeg har simpelthen ikke tid. Da jeg kom ind i Cimber, var det en familievirksomhed og den udviklede sig til en børsnoteret virksomhed i et meget hårdt marked, så tidsforbruget er simpelthen for stort til, at jeg kan gøre den fornødne indsats."

 

Om flyselskabets situation i denne sommer, hvor man fortsat ekspanderer, tilføjer han i bladet:" Markedet er fantastisk hårdt, og priskonkurrence er nok aldrig set mere dramatisk. Jeg er imponeret over, hvor godt selskabet har kunnet etablere sig og er vokset kraftigt og har bidt sig fast i segmenter, hvor de ikke var før.

 

Væksten har været der, men endnu ikke lønsomheden, men der er forhåbninger omkring det."

 

 

Skrevet af redaktionen