10 år med winglets

De færreste passagerer ved, at de vingespidser, der rager 2,40 meter op i højden er mere end bare til pynt. I kraft af deres design har de en positiv effekt på vingernes aerodynamik og sænker brændstofforbruget. Det sker ved reduktion af de randhvirvler, som optræder på grund af trykforskellen på vingens over- og underside. Hvirvlerne forbruger energi og øger luftmodstanden, så opdriften forringes. Winglets reducerer disse hvirvler så luftmodstanden forringes.

 

På grund af vingens forbedrede aerodynamik falder brændstofforbruget med op til 3% netto. Hos airberlin giver en Boeing, udstyret med ’Blended Winglets’, en brændstofbesparelse på 270 tons om året. Det svarer til en årlig CO2-besparelse på 850 tons pr. fly eller 425.000 kubikmeter.

 

Desuden sørger winglets for en bedre performance under opstigning. Takket være den kortere strækning og stejlere startvinkel reduceres støjniveauet under starten med op til 6,5%. For nuværende har 90% af alle BoeingNG winglets. Frem til 2013 vil hele Boeing-flåden flyve med winglets og dermed sikre større miljøeffektivitet.

 

airberlin har sat sig det mål at være Europas mest effektive flyselskab og reducere det gennemsnitlige

specifikke brændstofforbrug til en maksimal værdi på 3,5 liter/100 passagerkilometer. Allerede sidste år lå denne værdi på 3,6 liter/100 passagerkilometer, hvorved airberlin blev det mest effektive tyske flyselskab.

Skrevet af Flemming Juul