Fredagsklummen: Selvforskyldte plager årsag til konkurs

Af Ejvind Olesen



DER ER NÆSTEN ingen ende på alle de undskyldninger, som mellem år og dag dukker op fra nødlidende amerikanske flyselskaber. Og i den gruppe bliver der flere og flere. I denne uge både Delta Air Lines og Northwest Airlines.



“Vi har brug for et pusterum. Vi går i betalingsstandsning.” Chapter 11, såkaldt kontrolleret betalingsstandsning, der går ud på at slippe af med en stor del af sin gæld bl.a. til tunge pensionsbyrder, og hurtigt videre.



Det kan godt være, at betalingsstandsningen varer flere år, men passagererne skal ikke være bange. Man fortsætter som hidtil, skærer for et syns skyld i nogle i forvejen tynde ruter, for ligesom at vise den gode vilje. Opretholder sine givtige oversøiske ruter i konkurrence med bl.a. europæiske flyselskaber, hvorefter lederne sætter sig til rette i panelet af klagekor og siger: “Det er også de høje oliepriser og 11. september, der har skylden.”



Ind imellem kan man dog læse, at det måske også er den øgede konkurrence fra lavprisselskaber, der nu snart har erobret halvdelen af de amerikanske indenrigsmarked. De har væsentligt færre udgifter. De har lavere lønninger primært til piloter, kabinepersonale og mekanikere. Det er nemlig de gruppers lønninger og pensioner, som bærer en stor del af skylden for al jammerlighed. Ofte er den samlede lønsum i et amerikanske flyselskab over 40% af de samlede udgifter.



KAN MAN SÅ bebrejde personalet noget ? Nej, naturligvis ikke. De har benyttet sig af situationen, da det gik godt og fået både i pose og sæk. De første til at opdage den var gal, var generelt piloterne, som senere har været de mest villige til forhandling i konkurs- truede selskaber. De har ganske vist også haft det mest at give af, men det ser ud som om den store pilotoverskud i civil flytrafik har gjort dem møre.



Et helt særligt kapitel i den forbindelse er Northwest Airlines, engang Northwest Orient Airlines. Selskabet som blev skabt af en dansk vestjyde fra Nyrop-familien, hvis arkitekt skabte Københavns Rådhus for 100 år siden.



Da Northwest midt i halvfjerdserne havde forberedt alt til at begynde flyvning fra København – og ansat den tidligere SAS-direktør Erik Palsgaard som skandinavisk chef – brød en langvarig pilotstrejke ud, som truede med at tage livet af selskabet.



Gamle Nyrop ville ikke give sig. Han var vant til sparsommelighed fra sin vestjyske fødeegn. Han rykkede i protest helsides annoncer i amerikanske aviser med pilotlønninger, hvoraf man kun se, at en kaptajn allerede den gang – for 30 år siden – tjente over én million danske kroner i årsgage.

Han ville vende sig i sin grav, hvis han vidste hans netop hans selskab for første gang også er trådt i betalingsstandsning. Sådan noget gjorde man bare ikke i hans tid. Hvor tyndt. Oven i købet efter at have fået en særdeles givtig fødelinie i et tæt samarbejde med KLM og Air France.



AMERIKANERNE holder så meget af fri konkurrence og har med rette bebrejdet EU, at mange europæiske selskaber er holdt oppe ved hjælp af statsstøtte, især i Sydeuropa. Bortset fra Olympic Airlines og til dels Alitalia er det ved at være et overstået kapitel.



Store selskaber som SAS, Lufthansa og British Airways har tidligere været stærkt beskyttede af monopolstatus, men de har ikke modtaget støtte i moderne tid, nærmere tværtimod.



Nu kan de så konkurrere med amerikanske selskaber på oversøiske ruter, hvor den amerikanske stat og leasingselskaber og kreditorer, tager sig af pensionsudgifter, lejeaftaler og i det hele taget beskærer udgiftskagen. Her er der i sandhed tale om en forvridning af konkurrencen.



Derfor var der allerede i går gang i den sædvanlige debat i amerikanske presse, hvor ledende folk fra de amerikanske selskaber gav udtryk for, at europæerne sandelig ikke har noget at lade dem høre i betragtning af alle de store statstilskud europæiske flyselskaber har fået gennem tiderne.



Måske skulle vi lige fortælle om en dansk statsafgift på 75 kr. hver gang SAS flyver til USA fra en dansk lufthavn!

Skrevet af