Fredagskommentaren – Af Ejvind Olesen

Man får ikke en rask mand ud af at lægge to syge i samme seng, men både Sterling og Norwegian er reelt bagud med flere mål og havde ikke andet valg end at blæse til angreb, hvis slaget skal vindes. Men jeg havde gerne set et tættere samarbejde med deling på bundlinien.



DET MÅTTE komme. En eller anden form for alliance blandt lavprisselskaberne, så de samlet får bredere geografisk dækning. Når et hold på fodboldbanen er presset i bund og bagud med flere mål, må man enten erkende nederlaget eller satse for alvor og forsøge at score. Det kan give blottelser bagude, men det er der ikke noget at gøre ved.



Den situation er både Sterling i Danmark, ejet af norske Fred. Olsen selskaber, og Norwegian, noteret på den norske børs for næsten et år siden, havnet i. Millionerne kan ikke blive ved med at rulle. Sterling har et højt aktivitetsniveau med tilhørende cashflow, men underskuddet vokser alligevel.



Norwegian fik 250 mio. norske kroner ind ved børsnoteringen i fjor, men har foreløbig et underskud på 72 mio. kr. i år, ikke mindst på grund af benhård konkurrence på billetpriserne med SAS Braathen på norske indenrigsruter.



I den situation er det klogt at finde sammen i et forsøg på at reducere udgifterne og forøge indtægterne. Men, det er lettere sagt end gjort, og spørgsmålet er nu, om parterne har valgt den rigtige vej.



DER ER I hvert fald pæne besparelser på, at Sterling opgiver at flyve fra Bergen og Stavanger nogle få gange om ugen. Det er alt for kostbart at have base i København og periodisk trafik i Vestnorge.



Til gengæld har Sterling fået flere ruter ud af Oslo, og sammen forøger parterne trafikken på strækningen mellem København og Oslo til seks daglige afgange i hver retning. Det skal man også op på for at blive taget alvorligt på en rute, beplastret med SAS-fly.



Sterling har allerede pænt fat på den strækning, især blandt nordmænd, men et kig over til København- Stockholm og Flynordic for slet ikke at erindre om Maersk Air-Finnair i sin tid viser, hvor svært det at hamle op med SAS på skandinaviske guldruter. Rent bortset fra, at det også automatisk koster SAS masser af penge på grund af konkurrencen.



Alliancen får i tilgift en Boeing 737 fra Norwegian ned til København flere timer om dagen, og den vil blive brugt til en ny rute fra København, som vi ikke kender endnu. Flytypen 737-300 har også en mere passende størrelse (140 pax) end Sterlings, som med 189 passagerer stiller store krav til belægningen.



DER SAMARBEJDES om 13 navngivne ruter i fremtiden, hvor selskaberne skal sælge pladser hos hinanden, hvilket lyder meget godt. Men, hvad er der egentlig i det, udover den gode vilje ?. “Vi skal også fortsat være konkurrenter,” siger Sterlings adm. direktør Harald Andresen.



Jeg tror, det havde givet helt anderledes, hvis man havde valgt en tættere model a la SAS-Lufthansa, hvor man på fælles ruter simpelthen deler på bundlinien. Jeg ved ikke, om jeg kunne have udregnet fordelingsmodellen efter Chr. Hansens regnebog, men jeg er sikker på, at man på regneark og elektroniske systemer sagtens kunne have sat det i scene. Det har SAS og Lufthansa gjort i fire år på alle ruter mellem Skandinavien og Tyskland.



Redder de to livet ? Lykkes det at vende kampen ? Når de det, inden fløjten lyder ? Hvad mener du. Stem i quick poll.

Skrevet af