Kommentaren/Spidsen

Engang var de konservative ubetinget erhvervsvenlige.

Når partiet var i regering, vidste man dets ministre repræsenterede dyb indsigt i erhvervslivets vilkår.



En anden stolpe for det borgerlige parti, var det enkelte menneskes personlige ansvar.



Sådan er det ikke længere.



Forbrugerminister Lars Barfoed afslører at være et eksempel på denne kultur.



Kombineret med mange politikeres tilbøjelighed at rende efter enhver tilfældig folkestemning, bliver resultatet ikke beundringsværdigt.



Forbrugerne skal selvfølgelig beskyttes, når de f.eks. køber fødevarer. Datomærkning og alle andre oplysninger på kød, grøntsager og mejeriprodukter skal selvfølgelig være i orden.



Men når fru Jensen står ved kassen med sin lidt for fedtholdige fars til frikadeller eller mazarinkage af tvivlsom oprindelse, skal ekspedienten vel ikke advare kunden om, at fedt giver hjertekarsygdomme og magert fars derfor er bedre og mazarin indeholder uhyre meget sukker, som er skadeligt for organismen.



”Ved De fru Jensen, at en ud af tre dør af hjerte-kar sygdomme? Var det nu ikke bedre at finde nogle varer, der er sundere for Deres helbred?”



Mon ikke køen i supermarkedet ville blive noget overrasket, hvis de blev mødt med denne dialog, mens de ventede at betale for de varer, de helt frivilligt havde lagt i kurven – efter både at have overvejet sygdomsrisiko og gode kostråd.



Men man kunne da i høj grad frygte, at vi med Lars Barfoed som forbrugerminister kommer til at opleve den slags formynderisk pølsesnak.



Forleden truede han i ramme alvor rejsebranchen med lovindgreb, hvis ikke arrangørerne af rejser til verdens brændpunkter forpligtede sig til at advare kunderne om faren ved f.eks. at rejse til Egypten.



Hvis den personlige frihed også rummer plads til et personligt ansvar i moderne konservativ optik, må turisten vel selv vælge, hvor han vil rejse hen – efter at have sammenlignet pris og rejsemål og alle andre forhold. Herunder selvfølgelig også risiko for terror



Og selv tage ansvar for konsekvenserne af sin beslutning.



Men det er da ikke rejsekonsulenten, der skal fortælle fru Jensen, at det kan være farligt at rejse til Egypten eller Bali eller London eller New York eller Zambia.



”Ved De, lille frue, at der er en masse ballade i Egypten. Nåh, det har de læst om? Og vil De virkelig rejse alligevel? Jamen, så må De og Deres mand have en god tur! På grund af terrorfrygten, får De endda billetterne til halv pris!”



I den aktuelle strid om de billige Egypten-rejser skal den rejselystne være usandsynlig uopmærksom, hvis vedkommende ikke skulle kende baggrunden for, at det er billigere at rejse p.t. – end det var for tre måneder siden for at se pyramiderne eller sejle på Nilen.



Barfoed og regeringen skulle bruge kræfterne på at sikre, at rejsebranchen – som enhver anden branche – har optimale vilkår.



Det er vel også, hvad man normalt vil forvente af en konservativ politiker. Men altså ikke i Barfoeds tilfælde. Han går ind for formynderi og tror ikke, at borgerne kan forvalte personligt ansvar og træffe velbegrundede frie valg. Han sjosker lige i hælene på Forbrugerrådet. Ikke en selvstændig overvejelse.



Politikere som Lars Barfoed gør embedsmænd overflødige.



Lidt ideologisk genopdragelse ville måske være en udvej for forbrugerministeren.

Skrevet af