Fyldte fly presser pris på forretningsrejser i vejret

Der bliver kamp om pladserne på næste års erhvervsrejser. Det viser en netop offentliggjort undersøgelse fra nordens største erhvervsrejsebureau American Express Business Travel.



Undersøgelsen indeholder prognoser for det globale erhvervslivs behov og forventninger til næste års rejseaktiviteter, og den dokumenterer en vækst, som overstiger den eksisterende kapacitet. Det forventes at føre til prisstigninger på omkring 10 procent. Den konklusion er dækkende for hele branchen.- Jeg kan kun bekræfte det billede som analysen tegner, siger administrerende direktør Peter Rasmussen i rejsebureauet VIA Travel, der har en markedsandel på 23 procent i Danmark.



– Flyene er fyldte i øjeblikket og det gælder både indenrigs og udenrigs. Samlet set venter vi en prisstigning på 5,5 procent, og det dækker over at der på nogle oversøiske ruter er stigninger på det dobbelte. Det bliver en udfordring for vores kunder og dermed også for os, at være ude i god nok tid, fortsætter han.


Skrevet af