Kommentaren/Spidsen

Der ligger lovgivning til grund for, at Københavns Lufthavn hvert år kan hente 1,5 mia. kroner i afgifter hos flyselskaberne. Som kaldet skal de politiske aftaler nu genforhandles efter ordningen har løbet i fem år. Sammenfaldet med sommerens kaos i CPH er ganske vist tilfældigt, men det giver politikerne en enestående lejlighed til at se kritisk på den privatiseringsmodel, som danner grundlag for lufthavnens drift.



For det er klart, at transportministeren og partiernes trafikordførere skal benytte anledningen til at stille krav til Københavns Lufthavn og dermed de australske ejere med den bestemmende indflydelse.



Herunder overholdelse af EU’s sikkerhedsbestemmelser, service for kunderne – både de rejsende, flyselskaber og rejsearrangører og garantier for, at både udenlandske turister, som vil opleve det smukke og idylliske Danmark, og danske ferierejsende også får den service, som de med rette mener, at de har betalt for.



CPH får 60 pct. af deres indtægter i kraft af de politiske beslutninger, og derfor er detaljerede krav ikke utidig indblanding.



Også fordi lufthavnen har et reelt monopol, som ledelsen og storaktionæren åbenlyst ikke altid forvalter med skyldig hensyn til sine forpligtelser over for den brede offentlighed.



Når den fly trafikale ”public service” aftale er indgået mellem CPH og ministeren, er det ministeriets opgave at sikre, at lufthavnen lever op til indholdet.



Til gengæld skal politikerne holde sig på lang afstand af indblanding og fra at søge almindelig publicity på eventuelle nye problemer.



Leverer lufthavnen value for money skal den have arbejdsro – også fra folketingsmedlemmer, der ellers kunne se en genvej til at komme i avisen.

Skrevet af