AeroSvit søger kreditorbeskyttelse

Det ukrainske flyselskab vil i denne uge ved retten søge beskyttelse mod sine kreditorer efter at have måttet grounde de fleste af sine fly og efterlade hundreder af passagerer strandet i udlandet på grund af selskabets økonomiske problemer.

AeroSvit, som opererer 28 fly og betjente 2,8 millioner passagerer i 2011, havde en gæld på 534 millioner dollar ved udgangen af sidste år – tre gange så meget som selskabets værdier.

I 2011 blev AeroSvits underskud tredoblet i forhold til 2010. Resultatet for 2012 foreligger endnu ikke.

AeroSvit kontrolleres af den Ukrainske forretningsmand Igor Kolomoisky, som også i sin tid var manden bag redningen og siden lukningen af Cimber Sterling.

Ukrainske medier har skrevet, at Igor Kolomoisky – som også har interesser i metal, olieraffinaderier, medier og banker – også har overtaget hovedkonkurrenten Ukraine International Airlines, men det afvises af selskabet.

x

Læs Også

MSC Cruises får sit nye flagskib, MSC Seaside

MSC Seaside er leveret fra Fincantieri værftet og er det andet nye krydstogtskib, som MSC har søsat i 2017. Skibet får hjemmehavn i Miami og er første skib i MSCs Seaside klasse.

Politiet tager 20 spritbilister hver dag

Sidste år sigtede politiet 7.203 personer for spritkørsel, viser tal fra Rigspolitiet. I julefrokostsæsonen sætter politiet ind med ekstra kontrol. Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden opfordrer til at lade bilen stå

Ny ledelse for RCL Cruises i Norden

Julie Ødegaard er udpeget som midlertidig General Manager Nordic for Royal Caribbean International Ltd (RCL). Hun får ansvaret for Royal Caribbean International, Celebrity Cruises og Azamara Club Cruises i Norden.

Konkurs i airberlin koster Rejsegarantifond millionbeløb

LUFTFART: Flere hundrede danske passagerer vil få dækket deres udgifter til ubrugelige flybilletter med airberlin - minus selvrisikoen på 1.000 kroner.

Konkurrencemyndigheder undersøger Lufthansa

LUFTFART: De tyske anti-kartelmyndigheder har bedt Lufthansa om forklaring på stigende priser på tysk indenrigs efter airberlin gik konkurs. Lufthansa vil gerne udbyde 1.000 ekstra flyvninger om måneden.

Lufthansa pumper 700.000 ekstra sæder ud på tysk indenrigs

LUFTFART: I kølvandet på airberlins konkurs mangler der skønsmæssigt over 50.000 månedlige flysæder på de tyske indenrigsflyvninger. Lufthansa-selskab alligevel ikke til København.