American Airlines forringer service

1024px-AA-NewColor-CYULLUFTFART: Laveste fællesnævner i brug efter fusionen med USAirways, og nu droppes servering på kortere ruter både på business- og 1. klasse.

Når to store flyselskaber fusionerer, behøver det vel ikke at være laveste fællesnævner, der tages i brug. Sådan er det imidlertid med American Airlines og USAirways, hvor førstnævnte fra 1. september går over til at følge serviceniveauet hos det nye medlem af familien.

Det betyder, at American stopper med servering af kolde – og i nogle tilfælde varme – retter, når flyvetiden er under to timer og 45 minutter. Det gælder på 1. klasse og på business, mens det hele tiden har været muligt at købe enkelte anretninger på turistklasse.

Det er overraskende, at så store selskaber skærer voldsomt i serveringen på de to dyreste klasser om bord.

”Det er mest praktisk, at vi har den samme service,” siger en repræsentant fra American Airlines – uden at bemærke, at man jo kunne være begyndt at give passagererne hos USAirways en bedre service, end de er vant til.

Det hele bliver noget af en gråzone, når begge selskaber slutter med en bemærkning om, at en meget populær rute som New York – Chicago ikke påvirkes af de nye regler.