Cimber Sterling er ukrainsk

Aktionærerne kunne vælge mellem en konkurs eller godkende den ukrainske milliardær Igor Kolomoyskijs overtagelse af kontrollen med flyselskabet, skriver business.dk.

 

99,79% af stemmerne gik ind for overtagelsen, som betyder, at Igor Kolomouskij indskyder 165 millioner kroner i Cimber Sterling gennem selskabet Mansvell, der er registreret i Cypern, mod en aktiepost på 70%.

 

Bestyrelsesformand Vilhelm Hagen-Pedersen sagde på generalforsamlingen, at der ikke var et reelt alternativ til Kolomoyskijs tilbud og han afviste, at Cimber Sterling kunne klare sig igennem ved frasalg af de seks Boeing-fly som har været med til at dræne kassen.

 

Hverken Kolomoyskij eller nogle af hans folk var med til generalforsamlingen. Repræsentant for Mansvell var en advokat fra advokatvirksomheden Plesner.

Skrevet af Flemming Juul