Cimber Sterling får ruteflyvning til Tyrkiet

Fra 28. marts flyver Cimber Sterling tre nye ruter til Antalya i Tyrkiet fra København, Billund og Aalborg.

 Bjarne Rasmussen, salgs- og marketingchef i Cimber Sterling: ”København – Antalya vil være en helårsrute, hvor vi i sommerprogrammet vil flyve tre gange om ugen. Ruterne fra Billund og Aalborg starter som sommerruter, men hvis efterspørgslen er stor, flyves de også om vinteren med B737-700 med 148 sæder.”

 De nye Antalya-ruter åbner fra Billund 28. marts, fra København 17. maj og fra Aalborg 16. juni.  I sidste uge offentliggjorde Cimber Sterling syv nye ruter: fra København til Beograd, Beograd, Korsika, Madrid, Sofia og Thessaloniki samt fra Billund til Mallorca, alle fra sommerprogrammet sidst i marts.  

Skrevet af Redaktionen