Cimber Sterling øger på Rom

Cimber Sterling har valgt at øge frekvensen på ruten mellem København og Rom (Fuimicino) til to daglige afgange, tirsdag, torsdag og søndag.

 

Bjarne Rasmussen, salgs- og marketingdirektør i Cimber Sterling:

”Det har vist sig, at vi har en rigtig god belægning af passagerer på Rom-ruten, og at det, til vores overraskelse, faktisk også skyldes, at vi har fået en langt større andel af de italienske rejsende end forventet. Derfor vælger vi nu at udvide programmet med en morgen- og en aftenafgang alle tirsdage, torsdage og søndage!” 

 

Dermed er Cimber Sterling oppe på at have 10 ugentlige afgange til Rom. De nye flyvninger gælder til og med oktober.

Skrevet af Flemming Juul