Cimber Sterling klar med flere nye ruter

”Når vi planlægger nye destinationer, er det en vigtig faktor, at ruten tilgodeser både forretnings- og fritidsrejsende. De tre nye destinationer, Istanbul og Zürich, er gode eksempel på ruter, der henvender sig til et bredt publikum. Vi har desuden tæt samarbejde med en række virksomheder og rejsebureauer, som har ønsket at udvide samarbejdet på en række yderligere destinationer,” siger Lars Bording (foto), kommerciel direktør i Cimber Sterling.

 

For nylig offentliggjorde Cimber Sterling at selskabets første ikke-europæiske destination, ruten København-Tel Aviv letter til november.
 

Istanbul er selskabets anden destination i Tyrkiet. Siden marts har Cimber Sterling som det eneste ruteselskab fløjet til Antalya ved den sydlige, tyrkiske middelhavskyst.  

Grundet en bedre udnyttelse af flåden er det muligt for Cimber Sterling at åbne de nye destinationer med sin eksisterende flyflåde.

 
”Vi har arbejdet intenst på at udnytte vores ressourcer bedre det sidste halve år, og det er vi lykkedes med,” siger Lars Bording.

 

Der bliver to ugentlige afgange til Istanbul, to daglige på hverdage til Amsterdam samt en afgang lørdag og søndag – Zürich bliver betjent en gang dagligt.

 

Skrevet af redaktionen