Cimber Sterling nedjusterer

Et skuffende kvartalsregnskab for andet kvartal har betydet en kurs på 7,9 for selskabets aktier, som fornylig i forbindelse med børsintroduktionen blev solgt til kurs 10, skriver borsen.dk.

 

I en kommentar til kvartalsregnskabet hedder det fra flyselskabet, at konkurrencen blandt flyselskaber har været markant – især fra større byer som for eksempel London og København.

 

For året som helhed regner selskabet nu med en omsætning på 1.675-1.725 millioner kroner i 2009/2010, hvor forventningerne tidligere lød på 1.725-1.775 millioner kroner, mens EBIT resultatet skønnes at falde til minus 60 millioner mod tidligere ventet 40-10 millioner kroner.

 I kvartalsregnskabet er EBIT faldet til et minus på 41,6 millioner fra plus 24,9 millioner i tilsvarende kvartal for et år siden.

Skrevet af Flemming Juul