Cimber til Kreta fra Billund

Cimber Sterlings sommerprogram for 2011 byder på flere ugentlige afgange fra København til Alicante, Antalya, Barcelona, Malaga, Mallorca, Nice, Montpellier og Sicilien. I højsæsonen vil der også være ugentlige afgange til Firenze, Venedig og græske Thessaloniki.

 
Også jyderne får flere sommerafgange. Der bliver flere afgange fra Aalborg til Malaga, Mallorca, Antalya og Kreta og ekstra afgange fra Billund til Mallorca.
Desuden åbner Cimber Sterling foreløbig én ny sommerrute – fra Billund til Kreta.

 
Cimber Sterling har i dette efterår bebudet nye ruter til Amsterdam, Zürich og Tel Aviv.
 

Skrevet af redaktionen