CSA Czech Airlines er reddet

2019/08/defaultmain.jpgLUFTFART: Det tjekkiske luftfartsselskab blev reddet på mållinjen, da Korean Air besluttede sig til at købe 44 procent aktier og reddede selskabet fra konkurs.

I nogen tid har CSA været konkurstruet. Et flyselskab med over fire mio. passagerer og flere daglige frekvenser mellem København og Prag. For ca. 200 mio. kr. købte Korean Air sig for første gang ind i et andet flyselskab.

Forinden meddelte Tjekkiets finansminister, at der kun var to muligheder tilbage. Enten at få en strategisk partner, eller en konkurs.

Koreanerne har også lovet at være med til at gøre lufthavnen i Prag til et europæisk hub, og Korean Air vil selv bruge lufthavnen som porten til Europa, ligesom selskabet vil sætte et af sine A 330-fly ind i den tjekkiske flåde.

CSA har nu 24 fly og flyver til 44 destinationer i 24 lande herunder Danmark. Meningen er også, at den europæiske trafik skal styrkes i det fremtidige samarbejde.