Der er et yndigt land

ONSDAGSKLUMME: Så fik dansk turisme og Danmark endnu to på Unescos liste over verdensarv. Den kultureller elite jubler, og det er velfortjent, men turistmæssigt får det næppe den store betydning. Der er faktisk mange mere attraktive naturområder i det danske land.

Af Ejvind Olesen

Man skal være varsom med at lægge sig ud med kultureliten og velvillige turistfolk på lands- og lokalplan. Det er heller ikke hensigten med denne klumme. De skal have lov til at juble over, at Vadehavet og Stevns Klint er kommet på listen over verdensarv. På samme måde som madskribenterne, når Noma bliver valgt til verdens bedste restaurant. Og som jeg jublede, da vi en enkelt gang blev europamestre i fodbold. Hvad der betyder mest for vores turisme fra udlandet, kan vi så strides om. Nogen facitliste findes næppe.

Adam Oehlenschläger skrev så smukt om ”Der er et yndigt land”, H.C. Andersen efter min mening endnu mere gribende og smukt om det danske land i ”I Danmark er jeg født”. Jeg ved ikke om han tænkte på Vadehavet og Stevns Klint, men det kan da godt være.

Når man rejser rundt i verden støder man igen og igen på historiske bygninger og naturområder fra Unescos liste, som i turistbrochurer slår på, at det må man altså se. Der er over et tusinde. Det gør vi så, men kan i hvert fald ikke stå på et ben og remse op, hvor det var, når vi kommer hjem.

Jeg ved ikke om Jellingestenen er blevet en turistmagnet, men jeg tvivler. Til gengæld vil Kronborg altid være det med eller uden Unescos liste.

Jeg skal også ærligt indrømme, at jeg finder Møns Klint betydeligt mere spændende at opleve end Stevns Klint, men det er nok slet ikke sådan, man skal gradbøje listen.

Jeg har tit tænkt på, hvad jeg egentlig ville råde udlændinge til at opleve en sommer i Danmark uden for København.

Lad mig give nogle eksempler: Skagen med Råbjerg Mile, Vesterhavet ved Vedersø med klitter og lutter huse med stråtag med venlig hilsen til Kaj Munk, Den gamle By i Aarhus, Mols Bjerge, Silkeborg med Gudenåen og sejlturen til Himmelbjerget, Vejle Fjord med Munkebjerg og skov, Ribe Domkirke og Vesterhavet i det område, Odense med åen og H.C. Andersens minder, Sydfyn med Det sydfynske Øhav, Skelskør-området med herregårde og bølgende marker. Fredensborg med det kongelige slot og Frederiksborg Slot i Hillerød.

Det er ikke et uddrag fra verdensarv listen, men fra mine helt private oplevelser i det danske land. Dem måtte jeg af med, når den danske presse næsten svømmer over med begejstring. Og Unesco skal være velkommen til at studere mine udvalgte.

Nej, jeg har ikke glemt Den lille Havfrue. Hun kommer aldrig på listen, men hun er fortsat vores største turistmagnet!