STANDBY.DK Nyt om rejser
I hvert fald, når det gælder sponsorater i Arsenal og Rwanda, der har indgået en sponsorkontrakt, som begge parter burde være flove over. En af verdens fattigste lande sender millioner til rig Londonklub.
Hvis nogen skulle få lyst til at sponsere en bjerggorilla på grænsen til Rwanda kan det via fonde gøres for fem britiske pund eller cirka 43 kroner om året. Til gengæld koster det omkring 350 milioner kroner årligt at købe et fem-årigr sponsorat for ”Fly Emirates” på spillertrøjens bryst i Arsenal.
Hvorfor nu den mærkværdige sammenligning mellem gorilla og fodbold?
Fordi Visit Rwanda, en turistorganisation tilsvarende VisitDenmark, har tegnet sponsorkontrakt med fodboldklubben Arsenal for 85 millioner kroner årligt de næste tre år. Der er ganske vist ikke mere plads på spillernes bryst, så derfor må den lille afrikanske stat nøjes med en enkelt ærmereklame.
Nej, ikke med en gorilla, det kunne ellers have været interessant, men blot med ”Visit Rwanda”. Vi skal jo have gang i interessen for den smukke og spændende afrikanske stat som turistland, lyder der fra både Rwanda og London som noget af en forklaring.
Samtidig med sponsoratet skriver Rwanda ved offentliggørelse af sponsoratet ”at landets mål er at blive en førende global turistdestination.”
Præsident Paulo Kagame, der har meget af æren for den forvandling Rwanda har gennemgået og rejst sig efter folkemordene i 1994, hvor man antager, at omkring 800.000 blev dræbt, er også glad for fodbold
Så meget, at han tilsyneladende også sammen med sponsoratet har fået sin egen loge, når The Gunners spiller hjemme i London på Emirates Stadion. Internationalt er Rwanda da heller ikke nogen dominerende fodboldnation som nr. 123 i verden på FIFA`s rangliste. Så man må ud i verden for at se topfodbold.
Britisk forargelse
TV 2 har beskrevet forløbet, og de britiske kommentarer syder af forargelse over, at et land som Rwanda, kan finde på at bruge et så svimlende beløb, når man for tiden får 650 millioner kroner i årlig udviklingsbistand fra Storbritannien.
”Et perfekt selvmål for udviklingsbistand,” lyder det fra et britisk parlamentsmedlem, som får følgeskab af en kollega i Holland.
Nu er det så, at man med god ret kan spørge, om der ikke er nogle etiske regler for sportssponsorater. Det er der naturligvis både i Danmark og i Storbritannien, men de går primært på, hvad det pågældende firma står for.
Der er imidlertid også det moralske. Kan Arsenal være bekendt at tage imod et beløb på 85 millioner kroner fra et lille fattigt land, der fighter for at trække turister til den del af Afrika?
Giv ærmepladsen gratis
Kunne den hovedrige gamle engelske klub, som nu køber spillere for over 300 millioner kroner for de dyreste spillere, ikke tænke sig at sponsere hjælp til Afrika ved at forære Rwanda det ene ærme på klubdragten ? Hvor er den vinkel blevet af?
Arsenal siger i en pressemeddelelse: ”Det er et spændende partnerskab, hvor vi støtter Rwandas ambition med at opbygge turismen. Landet har udviklet sig de senere år, og Arsenals store opmærksomhed vil bringe Rwanda ind i folk bevidsthed på en ny og dynamisk måde.”
Støtter og støtter? Ja, hvis vi får 85 millioner kroner for det.
600 gorillaer i området
En støtte til 85 millioner kroner for at få gang i turismen i Rwanda, oven i købet over de næste tre år, er utraditionel reklame. Flere bjerggorillaer ville være både en god reklame, og en støtte til verdens truede dyrearter. Den største bestand i verden er i området mellem Rwanda, Uganda og Congo. Nu er der godt 600 gorillaer. Bestanden har været nede på knap 400.
Arsenal ville nok overleve uden penge fra Rwanda. En provokerende løsning kunne være, at sponsoren ønskede et foto af en gorilla på ærmereklamen.
Hvordan mon klubben og spillerne ville reagere på det? Det ville i hvert fald give fed reklame for turismen til Rwanda. Og det var vel dybest set formålet.
