Destination Asia får nordisk agent

Christine Engen.

Christine Engen.

TURISME: Dansk repræsentationsfirma skal fremover promoverer Destination Asia i Norden. En række asiatiske lande samarbejder under paraplyen om at tiltrække flere møder, erhvervsrejsende og turister til deres region.

Repræsentationsfirmaet United Spirit Nordic, ejet af norske Christine Engen, har fået Destination Asia som ny kunde. Fra Uniteds hovedkontor i København skal firmaet fremover repræsentere Destination Asia i Danmark, Norge, Sverige og Finland med bl.a. marketing.

Destination Asia har hovedkontor i Bangkok og repræsenterer på sit område lande som Thailand, Vietnam, Kina, Japan, Hong Kong, Singapore, Indonesien, Malaysia, Cambodja, Burma og Laos.

Christine Engen oprettede United Spirit Nordic i 2003, og har blandt sit stigende antal kunder bl.a. Tobago i Caribien og Jordan.