Det betaler sig at rejse

”Flere virksomheder burde betragte forretningsrejser som en måde at styrke konkurrencekraften på. Virksomheder bør ikke betragte forretningsrejser som en omkostning, der skal skæres ned på”. Det er

konklusionen i en ny rapport, der er udarbejdet af American Express Business Travel og GBTA (Global Business Travel Association.)

 

”Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem forretningsrejser og økonomisk vækst for de amerikanske virksomheder. Resultaterne er lige så vigtige for virksomheder i Norden, når de udformer deres rejsepolitik”, siger Kaveh Atrak, adm. direktør for American Express Business Travel AB.

 

Rapporten hedder Return on Investment Refresh: Travel as a Competitive Advantage og har set nærmere på forretningsinvesteringer i 900 amerikanske børsnoterede virksomheder det seneste årti. 80% af virksomhederne havde kontorer udenfor USA, herunder i Norden. Blandt resultaterne bemærkes at det amerikanske erhvervsliv burde øge udgifterne til forretningsrejser. Et forøget antal forretningsrejser vil kunne betale sig i form af stigende indtægter og større profit og at bank-, finans-, medicinalindustrien, samt detailhandelen hører til de sektorer, der i dag bruger for få ressourcer på forretningsrejser og dermed går glip af en mulighed for at investere i forretningsvækst.

 

Med forretningsrejser kommer virksomhederne nærmere kunden og markedet, ligesom brand’et styrkes takket være personlige møder. Nu hvor verdensøkonomien er i bedring, kan tiden være inde til, at mange virksomheder ser nærmere på deres eksisterende rejsepolitik for bedre at udnytte forretningsrejsen som en måde at skabe vækst på.

 

Rapporten er en opfølgning på et forskningsprojekt fra 2009 og omhandlede koblingen mellem forretningsrejser og forretningsvækst.

Skrevet af Flemming Juul