Fanø-borgere kræver billigere færgebilletter

Fanø fenja færgeTURISME: Regeringens plan om at genskabe turismen langs den jyske vestkyst får beboerne på Fanø til at kræve, at færgetaksterne mellem øen og Esbjerg sættes ned.

Fannikkerne vil gerne have flere turister, men det er i øjeblikket alt for dyrt at komme til øen. En del af regeringens vækstplan går ud på, at flere tyskerne igen skal holde sommerferie ved de danske kystområder. Fanø Kommune har bedt om møde med Transportministeren for at diskutere priserne på Fanø-færgen.

Uden for højsæsonen koster returbillet med færgen til Fanø 300 kr. – prisen for en bil med passagerer på den 12 minutter korte sejltur mellem Esbjerg og Nordby. I højsæsonen, der starter 1. maj, stiger prisen for en returfærgebillet til 415 kr., eller næsten 40 pct.

De seneste år er kystturismen faldet næsten en tredjedel. Den udgør lige nu omkring 40 procent af den samlede omsætning i dansk turisme, skriver TV2/SYD.