VOR EGEN VERDEN: En virkelig rutineret hotelprofil, vicepræsident Christian Gartmann, Rezidor Gruppen, går på pension i denne måned, og han glæder sig over de mange nye hoteller i København.
Han kom til København i 1967 og fik job hos legendariske Alberto Kappenberger. Side
n har han haft en både spændende og opadgående kurve i international hotelbranche. Nu takker han af fra sit sæde som vicepræsident for Rezidor-kæden i Oslo og flytter til en forventelig aktiv pensionstilværelse i København.
I et afsluttende interview i det nye Stand By magasin giver Christian Gartmann udtryk for sin glæde over den aktivitet, der for tiden er med hotelbyggeri i København og Stockholm.
”Det er da bare glædeligt, hvor hotelbyggeriet boomer, også selv om det ikke lige i øjeblikket er nogen guldrandet forretning. Fortsat mærket som det er af krisen. Netop i en sådan situation skal der mod til at investere og sætte nye projekter i gang. Om få år vil det vise sig at være den rigtige beslutning. På den måde vinder man terræn på det globale marked,” siger Christian Gartmann.
”Lad være med at tro, man skal flytte Kina til København for at behage kineserne. De er veluddannede, de har penge og vil både bo og spise godt.” lyder et godt råd.
Læs mere i Stand Bys nye udgave.