Hillary Clinton til angreb på høje flybilletpriser

Hillary Clinton.

Hillary Clinton.

LUFTFART: USA’s måske kommende præsident interesserer sig også for flytrafik, og det har givet hende anledning til undren over udviklingen.

”I løbet af de seneste år er olieprisen faldet fra ca. 100 dollars for en tønde til ca. 50 dollars, og prisen på jetbrændstof er faldet med mere end en dollar pr. tønde,” siger Hillary Clinton til Qartz Magazines i Amerika under overskriften: ”Fordi man går ind for business, skal man ikke hænge forbrugerne til tørre”.

”Men,” fortsætter hun ”De fire største amerikanske flyselskaber opkræver mere end nogensinde for flybilletter, samtidig med at de opkræver gebyrer for ekstra bagage, pladsreservering og meget andet.”

En gruppe, som lobbier for American Airlines, benægter det forholder sig sådan. I følge den er flybilletprisen i gennemsnit faldet med 3,9 procent siden i fjor, heraf 2,9 procent i amerikansk indenrigstrafik. I august i år er priserne lokalt i USA faldet med syv procent på grund af den hårde konkurrence.

”Flyselskaberne vurderer hver eneste dag for at finde frem til bæredygtige priser, som markedet kan bære. I mange tilfælde går det bare nedad. Til gengæld har priserne i denne sommer betydet, at vi har haft de fleste flypassagerer i USA siden recessionen,” fastslår American-folkene.

Hillary Clintons kritik kommer efter, at 10 store flyselskaber for femten år siden er svundet ind til fire i år, hvilket har gjort konkurrencen langt mindre. Og det går ud over forbrugerne, mener hun.