Kontant afregning for rullevogn ved ombordstigning

Hvis den medbragte taske eller rullevogn er for stor til at gå ind under flysædet foran hos Spirit Arlines, er prisen nu 100 dollar at betale ved gaten. ”Det er nødvendigt for ikke at forsinke flyet, men vi håber ikke at skulle opleve det,” siger selskabet.

Det er ment til skræk og advarsel for passagerer, som forsøger at smugle en for stor taske med som håndbagage hos Spirit Airlines i USA. I går satte selskabet prisen op fra 47 dollar til 100 dollar, hvis den pågældende forsøger at komme om bord, og personalet kan se, at tasken er for stor til at gå ind under sædet foran – det bliver den hurtigt.

Man kan nøjes med det 35 dollar, hvis man betaler på forhånd ved billetbestilling, og hånbagagen kan være i bagagehylderne. Forsøger man derimod at liste noget ekstra med, klapper fælden. 100 dollar for en taske, og 100 dollar for den lille rullevogn.

Vælger man at checke ind ved skranken i lufthavnen, og man dermed bekender sin synd med håndbagen, er prisen 50 dollar for at få det med op i kabinen – og så må hylderne gerne tages i brug.

Det er ikke let at være flypassager nu om dage – men man kan da altid betale sig fra det!