Spanien, der i år var partnerland ved rejsemessen Ferie for Alle i Messecenter Herning, var sidste år det land, flest danskere havde rejser med mindst fire overnatninger i, viser ny undersøgelsen. Arkivfoto.

Masser af tal om danskernes ferierejser

Hvordan booker danskerne ferierejser, hvor henter de inspiration og hvilke lande rejser de til. Dette og meget mere giver ny omfattende analyse svar på.

Den årlige rejseanalyse ”Sådan rejser danskerne” fra det danske analyseinstitut Epinion er netop færdiggjort. Tallene er indsamlet i år – og udvalgte resultater fra undersøgelsen blev torsdag præsenteret på Danmarks Rejsebureau Forenings årsmøde i København.

I præsentationen for de fremmødte til DRF’s årsmøde gennemgik senior managers fra Epinion, Ole Paaske og Martin Østervig Larsen, den store undersøgelse som de onsdag i denne uge havde lagt sidste hånd på.

Svarene er fundet via online-besvarelser fra 3.000 medlemmer af analyseinstituttets Danmarkspanel, der repræsenterer befolkningen målt på alder, uddannelse, bopæl og så videre. Deltagerne har hver svaret på op til 40 spørgsmål. Epinion er normalt ordre-producerende, men har lavet den over 100 sider lange engelsksprogede rejseanalyse på eget initiativ.

Blandt analysens mange tusinde data er blandt andet, at 72 procent af danskerne sidste år var på en ferierejse i Danmark med mindst en overnatning væk fra hjemmet – rejser i Danmark med overnatning hos familie og venner er ikke talt med. Omvendt var 82 procent af deltagerne i undersøgelsen sidste år på en eller flere rejser til udlandet med mindst fire overnatninger.

Epionion har indsamlet data til sin undersøgelse i anden halvdel af februar i år – samlet giver den blandt andet data om næsten 5.000 rejser, rejsemønstre (herunder valg af destinationer, rejsetidspunkter og transportform), aktiviteter på ferien, inspiration til denne, forbrug under ferien, planlægning og booking. Analysen afdækker blandt andet også kendskab til rejseudbydere i Danmark samt deltagernes fremtidige ferieplaner.

Vigtigt med anbefalinger fra venner og familie
Den største inspirationskilde til ferierejser kommer ifølge undersøgelsen via anbefalinger fra venner og familie, rejsehjemmesider/bookingportaler, sociale medier og rejsebureau som fjerdestørste. Største bruger af rejsebureauer er aldersgruppen på over 60 år, fulgt af de 50-59 årige og de 18 til 29 årige. Borgerne i Hovedstaden er flittigst til at bruge rejsebureauer i ferieplanlægning for udlandsrejser, mens indbyggere i Nordjylland er den region der mindst bruger rejsebureauer, viser undersøgelsen, der ikke afdækker inspiration fra annoncering i trykte medier

Besvarelserne i analysen er delt op i aldersgrupper, fra 18 år op opefter. Analysen kigger også på, hvor meget kommunikation den rejsende har før udlandsrejser med typisk rejsebureauer. De største områder med kommunikation er i dette tilfælde ved arrangerede grupperejser, krydstogter og campingferie – mens der er mindst i forbindelse med storbyferier i udlandet.

Booking sker navnlig via rejsebureauer når det gælder udlandsferier; undersøgelsen viser også, at de mest kendte søgemaskiner er Momondo, Trivago og danske Travelmarket.
Blandt de rejsebureauer i Danmark som fleste deltagere i analysen kender eller har rejst med det sidste års tid er Spies, Apollo, Bravo Tours, TUI, FDM Travel og Albatros Travel.

Kortferie til Tyskland – længere til Spanien
Analyseinstituttet Epionion oplyste efter præsentation på DRF’s årsmøde STANDBY.dk om de lande, flest deltagere i undersøgelsen sidste år rejste til. Disse er delt op i to kategorier – rejser med under tre overnatninger i udlandet og rejser med mindst fire overnatninger. Der er 15 lande i hver tabel.
For de korte udlandsrejser på op til tre overnatninger toppede Tyskland med 40 procent af rejserne, fulgt af Sverige med 15 procent, Storbritannien 11 procent, Norge otte procent og Spanien fem procent.

På udlandsrejser med over fire overnatninger kom Spanien sidste år øverst med 20 procent, fulgt af Tyskland, 13 procent, Italien havde ni procent, Grækenland otte mens Frankrig og Storbritannien begge havde seks procent af disse rejser.

Rejseanalysen ”Sådan rejser danskerne” fra Epinion koster 9.500 kroner – kunderne kan mod ekstra betaling bestille særkørsler af datamaterialet, for eksempel rettet mod deres behov for viden.

Relaterede artikler:

DRF: Udsigt til rekord-rejseår i 2018

Mange dropper selv at arrangere ferien

Spanien tiltrækker stadig flere danskere

Tyskland overhaler Italien som danskernes feriefavorit

x

Læs Også

Rejsegarantifonden gør klar til lovændringer

Der kommer flere væsentlige ændringer når den reviderede lov for Rejsegarantifonden træder i kraft 1. juli. Fremover skal blandt andet alle rejseudbydere i Danmark være registreret i fonden.

Dom mod rejsebureau udsat

Dommen mod tre tidligere topchefer i krakket dansk rejsebureau er udskudt i to uger. Konkursen kostede Rejsegarantifonden 18,6 millioner kroner - den næstdyreste i fondens historie.

Genvalg til bestyrelsen i DRF

Der var genvalg til medlemmerne af bestyrelsen for Danmarks Rejsebureau Forening ved generalforsamlingen torsdag. Foreningen fejrer til oktober sit 80 års jubilæum.

TUI vil atter være størst i Danmark

De seneste 5 år har TUI – det tidligere Star Tour – mistet cirka hver fjerde kunde i Danmark. Det afholder ikke TUI’s nordiske topchef fra at forudse, at bureauet igen kan overhale Spies som landets største charterrejsebureau.

Dansk rejsebureau øger på Caribien

Den hollandske besiddelse Aruba er ny destination for bureauet, som dermed har 5 rejsemål i Caribien.

For få besøgende til aktiv feriemesse

Weekendens premiere på Københavns nye feriemesse, Aktiv Ferie, tiltrak færre gæster end forventet. Messen loves tilbage næste år – men det bliver på et nyt tidspunkt.