Mens vi venter på Højesteret

DEBAT: Adm. direktør i Thomas Cook Airlines Scandinavia, Torben Østergaard, lægger ikke fingrene imellem, når han skal karakterisere Johan Fugmann og jagten på passagererne ved flyforsinkelser. Læs mere om EU261 – hvad er ret og rimeligt.

Af Torben Østergaard 

”Lad mig starte med at korrigere en generel misforståelse, som også har hvirvlet rundt i pressen i den forløbne uge: Ingen EU-forordning – heller ikke EU 261/04 – taler om kompensation i forbindelse med flyforsinkelser…

Forordningen taler udelukkende om kompensation i tilfælde af ’denied boarding’ og aflysninger, mens der kun beskrives en forplejnings- og refusionsforpligtelse ved forsinkelser. Dette var ikke en forglemmelse fra lovgivernes side, men et bevidst valg i erkendelse af, at flyselskaberne ikke har incitamenter til at forsinke sine fly, hvorimod overbookninger og kommercielle aflysninger kunne være økonomisk fordelagtige for flyselskaberne, men til gene for passagererne.

Balladen startede i 2009 da European Court of Justice valgte at sidestille en forsinkelse over tre timer med en aflysning/denied boarding. Kun i de tilfælde, hvor den bagvedliggende årsag til forsinkelsen lå uden for flyselskabernes kontrol eller sædvanlige aktivitetsudøvelse, ville flyselskabet gå fri. Altså en politiserende dom, der med et ændrede branchens vilkår.

Siden 2009 har der været et væld af domme og klare forskelle mellem praksis i EU-landene. Dette er selvfølgelig dybt utilfredsstillende for både forbrugerne og branchen. I Danmark har fire ”Primera-domme” påkaldt sig megen opmærksomhed – ikke mindst i det seneste par uger, idet Primera har fået mulighed for at få prøvet sagerne ved Højesteret.

Denne mulighed for prøvelse fik i ugens løb Johan Fugmann (flyforsinkelse.dk) til at fare i flint og tale om manglende retssikkerhed (for forbrugeren forstås) samt at EU forordning 261/04 sættes ud af kraft (forordningen, der altså ikke taler om kompensation ved forsinkelser).

Mon ikke bekymringen går mere på frygten for egen bundlinje end for retssikkerheden? Fugmann har, som stifter af flyforsinkelse.dk, valgt en tilværelse som dusørjæger og vil lide under en udsættelse af domsbehandlingen af EU261 sagerne. Der er jo også en risiko for, at forbrugerne i mellemtiden forstår, at Fugmanns 25 pct. ”kommission” er overflødig, idet Trafikstyrelsen siden 1/1 2014 har haft hjemmel til at træffe bindende afgørelser – kvit og frit!

Man kunne endda få den tanke, at Fugmanns motiver til at forbigå Trafikstyrelsen og anlægge sagerne direkte ved domstolene, kunne have en sammenhæng med indtjeningen i en anden Fugmanns advokatforretning. Uanset hvad, må vi i branchen håbe på, at grundlaget for den ikke værdiskabende dusørjægerindustri forsvinder.

Men hvad er ret og rimeligt i forhold til kompensation ved forsinkelser? Vi vedligeholder som minimum vores fly i henhold til fabrikantens forskrifter og anerkender, at tekniske defekter identificeret under vedligeholdelsescheck, kan anses som ordinære. Pludseligt opståede tekniske fejl, der ikke med rimelighed kan forudses og imødegås, finder vi – i al fairness -fortsat bør betragtes som usædvanlige.

Er det rimeligt, at der skal betales en kompensation på 3.000 DKK pr. passager, hvis der f.eks. observeres en defekt på et flydæk på et pre-flight check? Konstateres defekten på en udestation, kan forsinkelsen nemt blive over tre timer. Er flyet vort eget A330-300 med plads til 396 passagerer, kan kompensationskravet løbe op i hele 4,8 mio. kr. på en dag, hvor den direkte berørte og efterfølgende rotation bliver forsinket.

Det forekommer helt urimeligt, at vi som charterflyselskab ofte må kompensere med beløb der væsentligt overstiger, hvad der er betalt for en pakkerejse. Der er heller ikke tvivl om at lovgiver i fastsættelsen af kompensationsbeløbene har haft som forudsætning, at der som oftest skulle ske udbetalinger til relativt få passagerer og ikke til alle i fyldte fly. Lad mig i øvrigt minde om, at vi erstatter efter Pakkerejseloven i tilfælde af lange forsinkelser. Dette lever vi fint med.

Flysikkerhed må altid have topprioritet. Den praksis, der er ved at udvikle sig, er en trussel mod flysikkerheden, idet den sætter flybesætninger, teknikere og planlæggere m.fl. under et urimeligt pres. Uanset at jeg foretrækker at tro, at ingen fra ledelseslaget presser medarbejdere til at tage uansvarlige beslutninger, ligger der i bevidstheden om, hvad forsinkelser koster et enormt pres på medarbejderne i forhold til at undgå forsinkelser.

Den kompensationskultur, der er ved i udvikle sig inden for luftfart, kan jo udvikle sig til hvad som helst. Hvad nu hvis en familie i stedet for at flyve havde valgt at køre på sommerferie, og den feriepakkede Kia punkterede på motorvejen? Kunne de så kræve kompensation hos Kia? Eller hos Vejdirektoratet? Eller hvad om en lastbil vælter og lukker Storebæltsbroen i tre timer? Bør Storebæltsforbindelsen så ikke ryste op med 3.000 DKK pr. passager i de ventende biler? Eller skal vi stille krav om, at de har en reservebro de kan åbne, idet væltede lastbiler vel må falde indenfor rammerne af ”sædvanlig aktivitetsudøvelse”?

Mens vi venter på Højesteret kan vi håbe, at en revideret forordning ser dagens lys. Vil den tilgodese flysikkerheden og være præcis i sine formuleringer, kan det jo ende med en happy end. For forbrugerne og for branchen”.