STANDBY.DK Nyt om rejser
Skodsborg Station.
SOMMERKLUMME: Jeg har altid ment, at begrebet togbus lover mere end det holder, men når DSB så klumrer rundt i det, som det skete på Kystbanen i går, så følger passagererne sig forståeligt til grin.
Af Ejvind Olesen
Banedanmark hører, som de fleste vil vide, bestemt ikke til mine favoritter i det danske trafikmønster. Meget af det, vi oplever i dag, vil vi næppe have set før i tiden, da DSB selv styrede hele pakken.
Alene begrebet Togbusser, som leder tanken hen på moderne og hurtige letmetaltog på skinner, men i virkeligheden er en samling rutebiler fra hele Sjælland , som med store forsinkelser erstatter tog på strækninger, hvor reparationsarbejde er i gang i mange uger.
Jeg er ikke tekniker og ved ikke om man kunne have lavet løsninger med et spor af gangen, eller en strækning mellem to stationer i bidder frem for at lukke 25 km. og smadre Kystbanen fra Rungsted til Helsingør hele syv uger i sommerferien. Den har det ikke for let til daglig.
I går fik jeg en rem af huden, og på vejen hjem gik det helt galt. Da vi kom til Skodsborg kørte vort tog ikke længere. Efter 10 minutter lød det i højttaleren (utydeligt, men dog) : ”Vi afventer signal til at køre videre.”
Efter yderligere 10 minutter. ”Toget, der holder ved siden af os, kører videre nordpå. Vi var vel et par hundrede passagerer, som nu skulle ud, op over broen med de mange trapper og ned på den anden side.
Da godt halvdelen var nået over og på vej ind i toget, lukkede dørene, og toget satte i gang nordpå. Resten, alle os fra de forreste vogne, en større svensk gruppe, fire-fem med cykler, et par med brækket ben stod måbende tilbage. Der var naturligvis ikke skyggen af en DSB ansat.
Derefter fulgte en lille halv times ventetid og en skrattende og helt uforståeligt besked i stationens højttalere. De fleste mente dog at høre, at det næste tog nordpå ville køre fra det modsatte spor. Tilbage igen.
En svensker spurgte mig: ”Er dette togbusser?” ”Nej, nej, det er først når I kommer til Rungsted.” Nu valgte nogle at blive på broen, og uheldigvis at gå ned til den perron, vi lige kom fra.
Det skulle de ikke have gjort. For ganske vist kom toget, men uden stop, og i modsat retning. Det tog vi ankom med, kørte nu tilbage København. Da vi forlod det, stod der ved alle døre ”Til Rungsted”.
Tilbage igen, hvor vi startede. Stadig kun helt utydelig besked i Skodsborg stations højttaleranlæg, der lød som om stemmen kom fra Mars. Og fortsat ingen, absolut ingen, som de rådvilde passagerer kunne spørge.
Da vi havde ventet yderligere en halv snes minutter, kom der endelig et tog i det spor vi var ankommet i. og kørte videre til Rungsted, hvorfra svenskere og andet godtfolk måtte ud i togbusser, som de ventede så spændte på.
Der var så mange busser, at de havde nok at gøre med at undgå at støde sammen, når de skulle mod Helsingør. Til gengæld var jeg i en bus med fire personer, der var tre i den foran og en enkelt i den, der lige kørte forbi. Sig ikke der ikke er service hos DSB!
Hvis min gode samarbejdspartner, tidligere SAS direktør Flemming Jensen, nu topchef i DSB, havde overværet dette sceneri i både Skodsborg og Rungsted, ville han have været rigtig flov, så godt kender jeg ham.
Det hele fortsætter en måneds tid endnu. Og den i går må DSB tage på sin kappe. Men lur mig om ikke det var Banedanmark, der fostrede den geniale idé om togbusser og sommerlukning på Kystbanen.
Jeg retter gerne, hvis nogen skulle kunne bevise det modsatte.
