Nordjysk rejsebureau lukker

Rejse- og finanskoncernen American Express er i gang med at afskedige 7.000 medarbejdere, selv om selskabet har fået tilsagn om statsstøtte til sit hjemmemarked i USA. Det har blandt andet medført, at selskabet har afskediget og fritstillet sine syv medarbejdere i Aalborg, skriver Travelbroker Nordic i en pressemeddelelse.

 

Forretningsrejsebureauet midt i Aalborg er lige nu under afvikling og lukker endeligt med udgangen af marts.

 

I januar lukkede koncernen tre af sine bureauer i Sverige, hvor alle kunder i fremtiden skal betjenes fra Malmö. Danske kunder hos American Express Business Travel bliver fremover udelukkende betjent fra bureauet i København, der gennem nogen tid har haft Malmö-bureauet som back up.

Skrevet af Flemming Juul