Nul citroner hos flyselskaber

Cocktail citron

Ganske vist ryster det ikke et flyselskab, men det er lige før. Alaska Airlines stopper helt med at servere citronskiver i vodka tonics om bord på business class, og United Airlines har skåret kraftigt ned.

Hvad skal vi med de store problemer, så længe vi har nok af de små! Nu kan passagererne hos Alaska Airlines ikke længere får en skive citron i deres vodka eller gin. Eller for den sags skyld i en populær drink som diet cola. Flyselskabet bruger ca. 900 citroner om dagen.

Årsagen er ganske enkelt, at der er mangel på citroner. Det oplyser et af de store cateringselskaber. Samtidig er priserne steget fra 31 cents sidste år til 56 cents i år. Typisk ca. 3,50 kr. mod 4 kr. i et dansk supermarked.

Det er leverancen fra Mexico, der svigter til USA på grund af kraftige regnskyl sammen med et svindlerkartel, der har sat sig på leverancerne og presset priserne op.

Hertil kommer, at efterspørgslen i Californien er steget voldsomt, fordi netop citrusfrugten bruges i flere og flere drinks og til madlavning.

United Airlines oplyser, at man på visse fly er stoppet med at bruge citroner i diverse drinks.

I 1980 var der en olivenkrise hos flyselskaberne. Dengang berettede American Airlines, at man kunne spare 40.000 dollar om året ved at droppe oliven i drinks om bord.

Pinslerne ser ud til at være forbi i slutningen af maj.