WEEKENDKLUMME: Også SAS er nu begyndt at røre på sig i Sverige og Norge, mens Danmark indtil videre forholder sig afventende. Aktionærerne er i tvivl og gav kursen et ordentlig i gok. Hvem afgør egentlig, hvornår, der er overkapacitet, og hvem bliver ofre til sidst?
Af Ejvind Olesen
Man skulle tro, de bruger den samme instruktionsbog ”Sådan driver man et luftfartsselskab” i SAS, Lufthansa, British Airways, Norwegian, Air France/KLM og mange flere. På den måde kan de indlede enhver beretning: ”Der er overkapacitet i markedet, og konsolidering er nødvendig.” Og det gør de.
Sagt på en anden måde, der er alt for mange flysæder i udbud. Derfor er priserne for lave og indtjeningen for ringe. Til trods for prisfaldet på brændstof og lavere enhedsomkostninger.
SAS-chef Rickard Gustafson har haft det som fast indgangsreplik til kvartalsrapporter i flere år, og nu har hans bestyrelse i Norge og Sverige besluttet sig for at starte med at sælge 5,5 procent af deres aktier. Danmark har for første gang i 70 år ikke fulgt kollegerne i Sverige og Norge. Det er også os, der har mest ud af SAS med arbejdspladser og en stor, international lufthavn i forhold til vores lands størrelse.
Vi ved endnu ikke hvem, der har købt og med hvilken bagtanke. Det kan være materielle investorer, det kan være andre flyselskaber. Etihad og Qatar Airways har vældigt mod på at købe op i Europa for tiden.
Hvad er en overkapacitet egentlig? Det er når der udbydes flere pladser, end der er behov for. Hvem afgør behovet? Det gør flyselskaberne selv i en benhård konkurrence, og lavere priser end der kan produceres (flyves) for.
I en sådan situation kan de håbe på, at en del af konkurrenterne giver op. Man kan fusionere og blive færre om kagen. Man kan sætte mindre fly ind for at matche udbud og efterspørgsel og få fuldt hus. Men vi skal aldrig have monopolet tilbage. Den fri konkurrence har skabt den nuværende situation.
Optimismen florerer. Se blot på de sommerprogrammer, som offentliggøres for tiden. Forbrugerne glæder sig, aktionærer er bekymrede, flere europæiske selskaber har set et kursfald på 30 til 50 procent i år. SAS blev ikke belønnet efter udsalget i går, men faldt lige ved otte procent og er i år faldet med 41 procent. Det går endnu, men det varer ikke evigt.
Hver dag flyver op mod ti mio. passagerer rundt med verdens flyselskaber. I de utallige kvartalsrapporter næsten skriger selskabernes topledelse på konsolidering for at få lidt styr på udbuddet. Det lykkes i USA i dobbelt så mange tilfælde som i Europa.
Man kan selvfølgelig også se lidt nærmere på belægningsprocenten. Den er høj, helt op i 90’erne, hos lavprisselskaberne, mens for eksempel SAS har ca. 25 procent ledige sæder på årsbasis på rutefly. Det er prisen for mange afgange og mange ruter. Hos et charterselskab skal man op på en procentuel belægning i 90’erne. Det er SAS også, når de flyver charter.
Flyselskabernes sammenslutning IATA forventer ikke dyrere billetter de næste mange år. Nyd det mens det varer.
God weekend.