Overskud giver bedre kvalitet

2019/08/defaultmain.jpg

FLYSELSKABER: Færre fly landede til tiden og mere bagage forsvandt, men samlet forbedrede USAs 15 største flyselskaber sidste år alligevel deres overordnede kvalitet.

Virgin America, JetBlue og Hawaiian toppede sidste år den samlede kvalitetsliste hos USAs 15 største flyselskaber. Det viser ny undersøgelse fra Wichita State Universitys business school. Samme undersøgelse placerer American Eagle nederst blandt de 15 bedømte flyselskaber.

Selv om flyselskaberne sammenlignet med 2012 sidste år blev dårligere på nogle områder – præcision og bagagehåndtering – er den overordnede kvalitet gået op, viser undersøgelsen, der i år blev gennemført for 24. år i træk.

”Fremgangen skyldes, at flyselskaberne generelt igen kører med acceptable overskud. Dermed har de flere penge til kvalitetsforbedringer – det giver mere tilfredse passagerer. Passagerklager kommer bl.a. fra, hvordan flyselskabernes personale behandler de rejsende i lufthavnen, ikke hvordan de oplever ”behandlingen” fra en billetautomat,” siger en af rapportens forfattere til avisen USA Today.

Den gennemsnitlige præcision for de 15 største flyselskaber i USA faldt fra 82 pct. i 2012 til 78 pct. sidste år. Kun American og United forbedrede deres rettidighed.