På grund imellem Esbjerg og Fanø

fenjaFærgeturen mellem Fanø og Esbjerg med afgang klokken 8.10 tirsdag morgen gik galt, da færgen Fena stødte på grund med 63 passagerer ombord.

Ifølge pressemedarbejder Annette Timmermann fra selskabet Færgen skyldes uheldet formentlig en kombination af meget lav vandstand og dårlig sigtbarhed, skriver TV Syd.

Fenja kunne ikke sejle videre og må vente på højvande. De 63 passagerer blev hjulpet over på den lille passagerfærge Sønderho. Biler måtte blive på færgen.

Ifølge færgeselskabet forventes færgen fri mellem kl. 14 og 15 tirsdag eftermiddag.