Rejsebureau skal hjælpe med nye flybilletter

En rejsearrangør kan ikke uden videre ændre rejsetidspunktet på solgt billet – i hvert fald ikke uden at risikerer at skulle refundere kundens ekstra udgifter, hvis han pga. ændringen må købe anden billet. Det viser
ny afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, skriver tgt.dk

 

Bjørn Petersen havde købt billetter til Dublin hos Nemrejse.dk med Cimber Sterling: ”Vi købte flybilletter til et symposium med nøje udvalgt ankomst- og afgangstidspunkter. Så kom to ændringer i flytiderne. Den anden medfører, at vi ikke kunne deltage i symposiets sidste dag,” siger han til Turengårtil.dk

 

Nemrejse.dk tilbød andre billetter, men tidspunkterne passede ikke, så Bjørn Petersen købte nye billetter til ca. 1.800 kr. mere end de oprindelige. Det beløb ville hverken Nemrejse.dk eller Cimber Sterling refundere – begge mente, at den anden part skulle betale.

 

Men nu siger Forbrugerklagenævnet: ”Nævnet finder det ikke godtgjort, at Bjørn Petersen ved købet blev gjort bekendt med og accepterede Cimber Sterlings aftalebetingelser. Det er, ifølge nævnets opfattelse, tale om misligholdelse af aftalen, da de rejsende ikke kunne komme af sted på det aftalte tidspunkt.”

 

Nævnet anser Bjørn Petersens ekstraudgifter for at være rimelige. Han kunne efter alt at dømme ikke få billigere billetter på det tidspunkt.

 

 

Skrevet af redaktionen