Ret og vrang i bøf og fisk

WEEKENDKLUMME: Palle Skov Jensen fra Jensens Bøfhus er kommet i unåde hos mange tusinde forbrugere for at håndhæve varemærkeretten over for Jensens Fiskehus i Sæby, og det skal han have lov til. – Jeg forstår bare ikke dommen i Højesteret

Af Ejvind Olesen   

Retten til at beskytte sit varemærke er af fundamental betydning for en erhvervsvirksomhed. Således også for Jensens Bøfhus, men i forhold til hvad?

I forhold til Tæppe Jensen eller Jensens Fiskerestaurant eller Jensens Fiskehus eller Fisker Jensens Restaurant – mulighederne er utallige. Og højesteret har talt og afsagt en kendelse, som går imod de dommere, som sidder med patentrettigheder til daglig i Sø- og Handelsretten.

Horestas dygtige og kompetente chef, Katia Østergaard, forsvarer med brask og bram Jensens Bøfhus og indehaver Palle Skov Jensen. Tillad mig for en gangs skyld at være uenig. Med baggrund i ”min egen sag”. En sag som jeg valgte selv at føre – og endte med at vinde efter to års kamp.

I min formandstid i dansk ishockey skulle vi bruge et nyt navn til vores bedste liga. Vi syntes godt om DBU`s superliga. Jeg vidste jo, at vi ikke bare kunne kopiere, og at man ikke kan registrere en ”grøn gren”, ”hvid fugl”, ”blåt bånd”, men det skulle være noget karakteristisk for et varemærke og ikke en massebetegnelse. Jeg vidste også, at et mærke, der er ældst og indarbejdet, altid vil vinde en tvist.

Derefter konstruerede vi ordet ”Superisliga”. Og så startede Divisionsforeningens advokater deres angreb på os gennem Patentdirektoratet. Det varede fra 1993 til 1995.

Vores superisliga blev gennemtrawlet med alt, hvad der havde med is, ispinde etc. at gøre. Uden at finde sammenlignelige varegrupper. Og naturligvis var der ingen kollision med fodboldligaer, da fodbold som bekendt spilles på græs. Hovedsageligt om sommeren – og uden is! Men det var i samme familie nemlig sport (idrætsforbund). På samme måde som bøf og fisk serveres på restaurant.

Stolte var vi (uden advokatbistand), da vi fik en højtidelig skrivelse fra Patentdirektoratet, at vi havde vundet sagen.

Argumentet var, at direktoratet havde fundet, at betegnelsen Superliga er beskrivende for DBU`s virksomhed, men uden varemæssigt særpræg.  I samme øjeblik vi føjede begrebet is ind til Superisliga, blev det et varemærke i sig selv.

Hvordan gik det så siden? Kort efter tegnede vi sponsorkontrakt med BRF Kredit, og ligaen blev til BRF-ligaen. I fodbold hedder det fortsat Superligaen.

Kunne man foreslå ”Jensens super-fiskehus”?

God weekend